377 / 507
Borene udmærker sig ved let og jævn gang. Bruges
bl. a. hvor snegleborets spids går for dybt, som f. eks.
til indboring af dyvler i siderne, hvor spidsen ikke må
gå igennem. Da boret kun har en lille spids i centrum,
som ikke går nedenfor forskæreringen, er det nød
vendigt at bruge model for at styre boret, eller evt. at
bore for med et sneglebor.
Oprømmerboret
(forsænker) bruges til at oprømme
skruehuller, så skruens hoved kan gå ned i træet, evt.
glat med træet eller under træets forflade. Det bruges
også til at tage kanten af dyvlhuller med o. s. v. Kan
fås i flere forskellige udførelser, bl. a. så det kan
bruges alene eller i forbindelse med boret, der borer
huller, således at begge dele laves samtidig.
Metalspiralbor
anvendes nu mere og mere til boring
i træ. Det er dog nødvendigt at disse slibes med større
spidsvinkel og slibningsvinkel, end der anvendes ved
boring i jern og metaller.
Bor med diamantskær.
Disse spiralbor findes også
med hårdmetal »diamantskær«, til boring af huller i
mursten, fliser el. lign.
De er meget hurtigskærende og fås fra 3 mm til
24 mm tykkelse, og bruges de i forbindelse med bøs
ninger - der absolut skal passe til borets tykkelse,
ligesom skruerne som sættes i bøsningen skal have
samme nummer - opnås et godt og hurtigt resultat.
Rawlplugbor.
Huller i mursten og beton kan også
hugges med et »Rawlplugbor«, som vist i fig. 1618.
Boret fås i forskellige tykkeiser og består af en rund
klinge - af meget hårdt materiale. - Klingen er ud
fræset med 3 hulkehler ca.
2/3
op. Hulkehlen er til for
at give plads for det borthuggede materiale. Spidsen
er slebet med 3 faser, en ud for hver hulkehl. Disse
faser må ikke være for lange, da spidsen derved ikke
kan holde. Boret indsættes i en holder (jernhæfte) og
drejes rundt med hånden samtidig med, at der slås på
enden af hæftet med små raske slag; der må ikke
bruges for stor en hammer.
Tapfræser.
Den lille tapfræser, der er vist i fig. 1619, består af
en rund klinge med et firkantet hæfte i den ene ende
til at sætte i et borsving. Den anden ende har et kegle
formet hoved, der er opslidset i et skær. Den anvendes
til affasning af runde tappe eller dyvler.
Dybdestiller.
Under bor hører også dybdestilleren. Den findes i
flere forskellige udførelser både med og uden op
rømmer, se fig. 1620.
De moderne borsving har en patron, som indven
dig er forsynet med kæber til at fastholde boret og
er desuden forsynet med en »skralde-anordning«, som
giver frigang i den ene eller anden retning eller fuld
stændig låsning, således at det kan virke som et al
mindeligt borsving uden skralde. Borsving fås med
flere forskellige udladninger i svinget, jo større ud
ladning et borsving har, desto mindre kraft skal der
anvendes ved boringen. Til vanskelige boringer inde
i hjørner o. s. v. kan anvendes et hjørnebor sving, som
vist i fig. 1622.
Borsving.
Håndboremaskine.
Til de små bor, og særligt til metalspiralborene,
anvendes med stor fordel håndboremaskinen, som
med sin store udveksling giver de for de små bor
nødvendige høje omdrejningstal. De fås også som
brystboremaskine, d. v. s. at boremaskinen er forsynet
med en tværliggende plade til at stemme brystet imod
i stedet for almindeligt håndtag.
File og raspe.
File og raspe
anvendes sjældent ved træbearbejd
ning og i reglen kun, når formen på arbejdsstykket
umuliggør anvendelse af andet værktøj.
Filenes skærende ægge består af ophuggede grater.
Hugningen kan udføres på flere måder, og filene kan
eksempelvis være enkelthugget, dobbelthugget eller
krydshugget. Ved de dobbelthuggede er den underste
grat overhugget med en ny grat, som danner en be
stemt vinkel med den underste grat.
Graternes udformning gør, at filene kun skærer i
en retning. Der findes forskellige grovheder på hug-
ningerne, f. eks. grov, mellemgrov, mellemfin og fin.
Til rengøring af file og raspe anvendes en stålbørste,
eller man kan dyppe dem ned i varmt vand, hvorved de
fastsiddende træfibre svulmer op og presses ud.
Af de forskellige filtyper kan nævnes ansatsfilen
med rektangulær tværsnit, halvrundfilen, kabinetfilen,
der er fladrund på den ene side og flad på den anden,
firkantfilen, der bl. a. bruges til opfiling af faldrørs-
huller i dørlåse, rundfilen (rottehalen), knivfilen, der
har konisk tværsnit o. s. v.
Hos raspen består æggene ikke af grater gående
over hele fladen, men af relativt sparsomt placerede,
høje og skarpe grater. Snedkeren bruger væsentlig
den rasp, der kaldes »kabinetrasp«. Raspen udmærker
sig særlig, der hvor der er meget træ, der skal fjernes
og afløses i arbejdsprocessen af kabinetfilen og den
igen af sandpapiret.
774