375 / 507
Fig. 1615. Forsænker. Kombineret. Kolbens mål 13X 50 mm.
16X3 - 16X 4 - 16X 5 mm. (CFP).
Fig.
1616
.
Spiralbor. Med cyl. kolbe.
1
-
IV2 -
2
- 2V2 -
3
-
31/2 -
4
- 4V2 -
5
-
5
V i -
6
- 6V2 -
7
- 7V2 -
8
- 8V2 -
9
-
9
V2 -
10
- IOV2 -
11
- IIV2 -
12
- 12V2 -
13
- 131/2 -
14
-
141/2
-
15
mm. (CFP).
Fig. 1617. Murbor med diamantskær. Til fliser, mursten og
lignende. Til borsving og håndboremaskiner. Tykkelse 3 -
31/2
_
4
-
41/2
- 5 -
51/2
- 6 -
6
V
2
- 7 -
71/2
- 8 - 9 - 1 0 —1 1 -
13 - 16 - 19 - 21 og 24 mm. (CFP).
Fig. 1618. Rawlplug holdere. Til omskiftelig bor nr.
6
-
8
-
10 - 12 - 16
- 18. Omskiftelige bor, trekantede nr.
6
-
8
- 10
- 12 - 16 - 18. Almindelige bor nr. 14 - 20.
Bøsninger.
V
4
X
6
-
8
.
1 X
6
-
8
- 1 0 - 1 2 - 1 4 - 1 6 - 18 - 20.
IV
2
X
8
- 10 - 12 - 14 - 16 - 18 - 20 - 22.
2 X 10 - 12 - 14 - 16 - 18 - 22.
(CFP).
Fig. 1619. Tapfræser. Til borsving. (CFP).
Fig. 1620. Dybdestiller. For »Irwin« bor. Passende for bor
fra 2 til 15 mm og fra 7 til 25 mm. (CFP).
med, men til opridsning af nøjagtigt arbejde, bl. a.
opmærkning af sinker o. s. v. Ridsboret består af en
rund, slank klinge, der i den ene ende går helt ud til
spids, og jo slankere spidsen er, des bedre opmærk
ning, i den anden ende er anbragt et hæfte.
Skebor,
eller stolebor, er et af vore ældste bor-
typer. Den største ulempe ved dette bor er vanskelig
heden ved at få hullets centrum på det ønskede sted
på grund af den skeformede spids. Det anvendes for
trinsvis til boring i endetræ.
Norsk bor,
(sømbor) bruges til at bore for med for
skruer og søm. Klingen har en spiral, der slutter med
en lille kniv i den koniske ende af boret. Den anden
ende af boret har en firkantet kolbe til indsætning i
borsving.
Centrumboret
har i centrum en trekantet spids til
at styre med, og er forsynet med to skær (knive),
hvoraf det ene knivformede, såkaldte forskærer, skæ
rer fibrene af, medens det andet skråtstillede skærer
sig ned i spiral og løfter spånerne op. Boret kan godt
»løbe« - forskubbe sig - hvorfor det ikke anvendes
til visse arbejder. Da boret ikke udøver noget tryk
mod hullets sider, kan det med fordel anvendes til
endetræ.
Centrumbor findes også med stilbart skær. Der fin
des to størrelser, det ene kan bore huller fra
V
2
"
til
IV
2
" og det andet kan bore huller fra Vs" til 3".
Begge størrelser har 2 »løse« knive med gradindstil
ling, som gør boret let at indstille til den ønskede
diameter. Det stilbare centrumbor har i modsætning
til det almindelige centrumbor en spids med skrue
gevind.
Snegleboret
er det mest almindeligt benyttede bor.
Snegleborets spids er indrettet med skruegevind, så
ledes at boret trækker ned i træet, i modsætning til
centrumboret. Selve sneglen har to meget vigtige funk
tioner, nemlig sneglens yderradius, der er lige så stor
som forskærerens og bevirker derved at boret styres
i hullet, samtidig med sneglens store dybdeindskæring,
der giver plads for bortføring af spånerne. Borets
skruespids laves med forskellige gevindstigninger. Det
er skruespidsen, der bestemmer spåntykkelsen, groft
gevind giver tykke spåner og hurtig indboring, men
i hårdt træ har man brug for langsom indboring og
laver derfor bor med fint gevind, som giver tynde
spåner. Fig. 1608 viser et sæt sneglebor, som i al al
mindelighed vil dække en snedkers behov.
Der findes dog sneglebor til flere forskellige sær
lige formål, såsom: hyldebærerbor, som vist i fig-
1605, bøsningsbor med stop, se fig. 1606, og baluster-
bor med særligt langt skruegevind, som vist i fig-
1607, o. s. v.
Til filing af sneglebor findes en speciel fil, som det
stærkt tilrådes at bruge, da skærene og skruegevindene
772