371 / 507
Vangehøvlen anvendes til afhøvling af siderne i no
ter, bl. a. ved skydedøre, der strammer i bredden af
noten.
Fig. 1585. A: Slebet. B: Trykket med ziehklingestål på fladen.
C: Færdig opsat.
Ziehklingen
er et med høvlen nærbeslægtet værktøj. Selv om den
kun består af et stykke stål, er det af stor betydning
for snedkeren, når det drejer sig om at pudse et
arbejde glat. Selv den mest velslebne høvl efterlader
ganske fine riller (skår) i arbejdsstykket, som dog først
bliver synlige efter overfladebehandlingen. Til at fjerne
disse (skår) anvendes ziehklingen.
Dimensionerne på en ziehkling er ca. 150 X 75 X
Fig. 1586. Ziehklingestål, (trekantet). Fabrikat P.W. Brand.
Længde uden hefte l i 1/» cm. (CFP).
1 mm. Den skærende kant fås ved at kanten files i
ret vinkel mod ziehklingens sider, filingen foregår på
langs ad ziehklingen.
Derefter slibes kanterne på en slibesten, således at
de er fuldkommen plane; man holder ziehklingen lidt
skråt ved fremføringen over slibestenen, og herefter
stryges begge kanter på strygestenen, således at de er
helt glatte og blanke, graten der fremkommer på
siderne stryges også væk. Til slut lægges ziehklingen
f. eks. på siden af en rubank og med et ziehklingestål,
der skal være fuldstændigt blankslebet, stryges nogle
gange på fladen af ziehklingen og ud mod kanten alle
fire steder, stålet holdes ganske lidt nedefter fra zieh
klingen, således at fladen trykkes lidt ud over kan
terne, derefter sættes »ziehklingen op«, ved at trække
stålet på kanten og ind imod sig nogle få gange, der
ved fremkommer en grat, som jo mere omhyggeligt
slibningen er gjort, desto finere grat og skæreegenska
ber får ziehklingen. Fig. 1585 viser oplægningen i de
forskellige faser og fig. 1586 viser et ziehklingestål.
Opsætning af ziehklinge til lakarbejde henvises til af
snittet om »overfladebehandling«.
Ziehklinge til buet arbejde kaldes »
svanehals«.
Ziehklingehøvlen anvendes en del til finere arbejde;
selve ziehklingen er her slebet med en kort fas, som
ellers behandles på samme måde som foranbeskrevet.
Ziehklingejernet kan udskiftes med et tandhøvls
jern, der er lavet til høvlen og bliver derved en ud
mærket tandhøvl. Stilleskruen kan give jernet forskel
lige vinkler, så man lige kan finde den vinkel, hvor
jernet skærer bedst.
Fig. 1588. Ziehklingehøvl. Med stilleskrue for jern. Til finér-
høvlen kan leveres løse jern samt tandhøvljern. Længde af
høvl
6 l / i
tom. Bredde af jern 3 tom. (CFP).
Stemmejern.
Stemmejern kan deles i to grupper, dels håndværk
tøj, som er egnede til at drive ind i træet med et slag
af en knippel eller lignende, og dels stikkeværktøj,
som kun manøvreres med hænderne. Det kan dog
ofte være vanskeligt at afgøre, om et stemmejern hører
til den ene eller den anden kategori.
Stemmejernene kan fås i bredder fra Vie" til
2
V
4
"
og må varieres efter formålet.
Da huggejernene udsættes for stort tryk på æggen
ved knippelslagene, må de være forsynet med et bryst,
for at skaftet ikke skal flække. Mange jern har en ring
i begge ender af skaftet for at modvirke, at skaftet
flækker.
Til lettere arbejde kan man bruge en lille ægvinkel
ca. 20°, men til grovere arbejde må fasen være kor
tere og ægvinklen derfor større, f. eks. ca. 30°.
Som almindelig regel kan anføres, at til stikke
arbejde bruges lange stemmejern og til huggearbejde
korte, da man bedre kan styre de korte og de bøjer
Fig. 1587. Ziehklinge, (svanehals). Fabrikat »Sandviken«.
Længde 140 mm. Bredde 85 mm. Tykkelse 0,7 mm. (CFP).
768