læns i høvlen, således at jernet skærer med hele sin
æg og ikke kun med den ene side. Ved disse stille-
anordninger undgås helt brugen af hammer, og det gør
derved finindstillingen nemmere. Disse høvle tåler
Fig. 1562. Tandhøvl. Rødbøg. Uden næse. Mellemgrov.
Bredde af jern 51 mm. Fabrikat J. P. Bendixen. (CFP).
Fig. 1563. Stødhøvl. Sortlakeret med blanke sider. Med stille-
skrue for jern. Stilbar spuns. Længde af høvl
6
". Bredde af
jern l
5
/s". (CFP).
Fig. 1564. Simshøvl. Luksusudførelse. Frugttræ og hvidbøg
med pockenholtsål. Stilbar spuns. Med dobbelt jern. Bredde
af jern 28 mm. Fabrikat J. P. Bendixen. (CFP).
Fig. 1565. Næsesimshøvl. Luksusudførelse. Frugttræ og hvid
bøg med pockenholtsål. Forkromet jernnæse. Med enkelt jern.
Bredde af jern 40 mm. Fabrikat J. P. Bendixen. (CFP).
naturligvis bedre temperatursvingninger end høvle af
træ.
Tandhøvlen
anvendes til at lave fine riller på det
arbejdsstykke som skal fineres, for at limen bedre
skal holde, dette gælder dog kun, hvor man anvender
de gamle læder- og benlime, ikke hvor der anvendes
kunstharpikslime.
Spånvinklen på tandhøvlen er kun 5 -10 °, jernet
er derfor skrabende, ikke skærende.
Jernet er riflet på spånsiden og ved slibning af
fasen dannes tænder, som fremkalder rillerne i træet.
Tandhøvlen har også gennem årene været brugt til
at fjerne f. eks. fugepapir på fineret arbejde, dette er
dog kun en hjælp for dem, der ikke har den rigtige
pudshøvl.
Stødhøvlen
er i almindelighed helt udført i jern, og
høvljernet er her lagt helt ned til ca. 20° fra sålen,
men fasen på jernet er vendt opad i modsætning til
andre høvle.
Spånåbningen er på de fleste modeller indstillelig
ved en skrue, som samtidig gør tjeneste som hånd
tag i høvlens forreste ende. Stødhøvlen er især egnet
til høvling af endetræ, stødning af gehringer m. m.
Simshøvlen
er bestemt til høvling indtil en op
stående kant. For at gøre dette muligt går høvljernet
helt ud til stokkens sider. Den kan fås både med og
uden klap på jernet.
Jernets og dermed hele høvlens bredde ligger fra
ca. 15 mm til ca. 30 mm. Denne høvltype har ikke
det sædvanlige spånhul, men spånerne må gå ud på
siden. Indsætningen af jernet gøres fra undersiden,
og på simshøvle med klap er den forreste del af
sålen indstillelig. Spånåbningen indstilles selvfølgelig
så lille som muligt.
Til tilsimsning af døre eller rammer i karme bruges
en kort næsesimshøvl for bedre at kunne komme ind
i hjørnerne, se fig. 1565 og 1566.
Simshøvle findes også helt i jern, hvor jernet er
lagt så langt ned, at fasen er vendt opad, disse høvle
er gode til hårdttræsarbejde, se fig. 1567.
Til nedlægning af beslag findes forskellige simshøvle
eller »nedlægningshøvle«. Høvlene bruges til nedlæg
ning af hængsler, hjørnebånd, låsestolper og låseslut-
blik o. s. v., se fig. 1568 og 1569, dybdeindstillingen
foregår ved at slå jernet mere eller mindre uden for
sålen.
Falshøvlen
anvendes til falsning af fyldinger, bræd
der o. s. v. Jernet går kun på den ene side ud til sålens
kant, og høvlen har såkaldt forskær, som ved falsning
af tværtræ har til opgave at skære fibrene over. Den
er desuden forsynet med et indstilleligt anslag, som
begrænser høvlingen til en vis dybde. En styreliste på
sålen begrænser falsens bredde.
Grathøvlen
ligner falshøvlen, der er dog ikke dybde
764