368 / 507
indstilling, og sål og jern er skråtstillet, sålen danner
en spids vinkel med stokkens arbejdsside.
Nothøvlen
anvendes til noter, jernets sædvanlige
bredde er 4 - 6 - 8 - 1 0 mm. Jernets bredde bestemmer
notens størrelse. Selve høvlsålen er en ca. 2 -3 mm
tyk jernskinne på højkant. Notens dybde bestemmes
af dybdeindstillingen, der sidder lige indenfor jernet
og betjenes af fløjmøtrikken på høvlens side. Afstan
den fra arbejdsstykkets kant og til noten varieres med
de to lange træskruer, der kan vandre ca. 70 -80 mm.
Hjorthøvlen
ligner nothøvlen med hensyn til ind
stillingen i bredden, der også her foregår ved hjælp
af to træskruer. Jernet i hjorthøvlen er ca. 30 mm
bredt. Høvlen er som regel forsynet med en sål af jern
og »landet« er ligeledes beskyttet med en jernskinne,
for at modvirke slid, da høvlen tit bruges i grundet
arbejde, som slider mere på værktøjet end ubehandlet
arbejde. Høvlen bruges til afhjortning af dør- og
vinduestilsætninger, samt vinduesplader. Den frem
bringer en fjeder, som man ved indstilling af træ
skruerne tilpasser, så fjederen passer i den not, der
sidder i karmtræet.
Skibshøvlen
bruges til høvling af buet arbejde,
f. eks. buede overstykker til karme eller helt runde
karme, bordsarger o. s. v. Den har derfor en bøjelig
stålsål, som kan indstilles til høvling af såvel konkave
som konvekse arbejder. Den findes i flere forskellige
udgaver og kan også fås som »fast« høvl, men her er
man bundet af høvlens facon.
Fig. 1575 og 1576 viser to skibshøvle i »fast« fa
con. Det kan godt betale sig at bruge disse høvle i
stedet for den indstillelige, som er vist i fig. 1573, men
det kræver, at det drejer sig om meget store partier af
samme facon eller, at det er arbejde, der stadig kom
mer igen med korte mellemrum. Disse høvle er mere
stabile og arbejder mere roligt, laver pænere arbejde,
så der bliver mindre pudsearbejde end ved høvlen
med den bevægelige sål, som har tilbøjelighed til at
»hoppe«.
Bugthøvlen
er betydelig enklere end skibshøvlen,
men anvendes ligeledes til konkave og konvekse ar
bejder, den har den fordel, at den kan bruges til
mindre buer end skibshøvlen. Den findes i flere for
skellige udførelser med hensyn til undersidens run
ding, jernets slibning o. s. v. Den fås med eller uden
stilleskruer til jernets dybdeindstilling.
Grundhøvlen
repræsenterer en speciel form for
høvle og bruges til høvling i noter, grater o. s. v.,
tværs over fibrenes længderetning, efter at notens
eller gratens sider først er begrænset med en gratsav.
Fig. 1579 viser en grundhøvl i træ, men de findes
også i jern og er her mere fikse og handy, se fig.
1580. Jernet til disse høvle fås i flere forskellige
bredder.
Hulkehishøvlen
anvendes til udhøvling af konkave
arbejder og har enten samme form som pudshøvlen,
hvorved spånerne går op gennem spunshullet, eller
den kan ligne simshøvlen, hvor spånerne går ud gen
nem åbningen i høvlens side. Fig. 1581 viser en hul-
kehlshøvl af samme facon som en pudshøvl, og fig.
Fig. 1566. Fals-simshøvl. Hvidbøg. Med 2 jern. Bredde af
jernene 25 mm. Fabrikat J. P. Bendixen. (CFP).
a
b
Fig. 1567. Simshøvle. Forniklet med polerede sider. Med stil
bar og aftagelig overdel. Stilleskrue for jern. a: Længde af
høvl 4". Bredde af jern 1" b: Længde af høvl
6
V
2
". Bredde af
jern 1". (CFP).
Fig. 1568. Simshøvl. Hvidbøg. Til nedlægning af beslag. Med
enkelt jern. Bredde af jern 1 0 - 1 5 - 2 0 mm. Fabrikat J. P.
Bendixen. (CFP).
Fig. 1569. Nedlægningshøvle. Til nedlægning af beslag.
Bredde af jern a: 15 mm, b: 18 mm. Fabrikat J. P. Bendixen.
(CFP).
765