366 / 507
mm, og et smalt jern, sædvanligvis 33 mm, og
mangler som regel klap, da der ikke behøves nogen
finindstilling. Æggen er desuden bueformet for let
tere at trænge ind i træet og tage de større ujævnheder
bort.
Spånåbningen er større end på andre høvle, for at
man skal kunne tage grove spåner.
Ruhbanken
er den største af vore høvle, 630 mm
lang, ja, de franske er endda 680 mm lange.
Man bruger en grov og en fin ruhbank, den grove
er ca. 52 mm i bredden af jernet og den fine ca.
65 mm.
De anvendes til høvling af lange arbejdsstykker,
som fugning og opretning af træ, indpasning af skuf
fer o. s. v.
Selve jernet i ruhbanken er indsat på samme måde,
som i alle andre høvle. Man har af hensyn til ruhban-
kens store længde anbragt et håndtag bag jernet, for
at kunne styre den bedre, fig. 1556 viser en alm. ruh
bank og fig. 1557 viser en Reform ruhbank, velegnet
til indpasning af skuffer, her sidder håndtaget længere
nede mod sålen, hvilket giver et godt greb.
Pudshøvlen
er ca. 250 mm lang og findes i forskel
lige bredder. De mest almindelige bredder er dog
48 mm og 51 mm i jernet, for høvle til møbelsnedke
res brug. Bygningssnedkere laver deres høvle noget
bredere - ca. 60 -65 mm i jernet. De høvle, der købes
færdige, må man gerne ofre et par timers arbejde på,
det er særlig klappen, det er galt med, se fig. 1551,
for at få dem »sat igang«, således at de kan virke
efter hensigten, nemlig finest muligt arbejde ved
mindst mulig kraftudfoldelse.
En høvl skal tilpasses individuelt til den der skal
bruge den, den skal først og fremmest »falde« godt
i hånden.
Til pudsning af ligevoksede og bløde træsorter, an
vendes en stor spånvinkel. D. v. s. at bygningssnedke
ren lægger sit jern mere ned, under de 45 grader,
sommetider endda helt ned til 37 grader og får her
ved en mindre ægvinkel, hvilket kan betyde hyppigere
slibning af jernet og større tendens til oprivning i ar
bejdsstykket, men mindre brug af kraft.
Møbelsnedkere bruger til hårde træsorter en mindre
spånvinkel og en noget større ægvinkel, hvorved jer
net holder længere og river mindre op. Det alminde
ligste er dog fra jernets skæreside til sålen ca. 47°,
men kan dog i nogle tilfælde rejses helt op til ca.
50-55°, fig. 1558 viser nogle eksempler.
Jernhøvlen, som er vist i fig. 1554, egner sig sær
deles godt til at pudse tynde rodfinérer og vanskelige
pyramidefinérer med. Den er nem indstillelig med sine
tre stillesteder, derved at stilieskruen, jernkilen sættes
ned over, kan spændes, så kilen altid kan sidde fast.
Mellem jernet og det bageste håndtag sidder en skrue,
som skyder jernet op eller ned, den bestemmer spå
nens tykkelse, og endelig sidder der bag på stativet,
som holder jernet, en vinge, der kan dreje jernet side-
Fig. 1559. Pudshøvl med trækile. Hvidbøg med pockenholt-
sål. Med dobbelt jern. Bredde af jern 48 - 51 - 54 - 57 mm.
Fabrikat J. P. Bendixen. (CFP).
Fig. 1560. Reform-pudshøvl. Luksusudførelse. Frugttræ og
hvidbøg med pockenholtsål. Stilbar spuns. Jernkile med stille-
skrue. Med tyndt, dobbelt jern. Bredde af jern 4 8 - 5 1 mm.
Fabrikat J. P. Bendixen. (CFP).
Fig. 1561. Reform-pudshøvl. Luksusudførelse. Frugttræ og
hvidbøg med hårdttræsål. Amerikansk model. Jernkile med
stilleskrue. Med tyndt, dobbelt jern. Bredde af jern 51 mm.
Igennem flere hundrede år har pudshøvlen ikke forandret
udseende, men her er virkelig noget nyt, med ruhbankens
håndtag anbragt på pudshøvlen. Det sparer snedkeren for
megen ømhed og hård hud mellem tommel- og pegefingeren.
Fabrikat J. P. Bendixen. (CFP).
763