361 / 507
Fig. 1541. Gehringsav. Med forkrøbbet håndtag. Vendbar til
højre og venstre. Klingens længde 225-250 mm. (CFP).
skæring af brædder, hvorved bommen kommer til at
ligge ved siden af arbejdsstykket.
Det relative tynde blad, som anvendes i ramme
save, gør, at disse arbejder let.
Den slanke udformning af trædelene gør det nød
vendigt, at man er forsigtig ved indstilling og an
vendelse.
N år saven ikke anvendes, bør den være opspændt,
da savarmene i modsat fald bliver bøjede med tiden,
og mister sin elasticitet og vil til sidst briste.
Rammesaven findes i flere forskellige størrelser og
til forskellige formål, f. eks.: fodsaven, som er den
største og bruges til at skære for »fod« med, slids
saven til at skære både på tværs og langs med, den
krydsfilede til at skære på tværs med, svejfsaven til at
skære buet arbejde med, sinksaven til at skære sinker
og mindre arbejder med, samt vinkelbladssaven til at
skære udklinkninger ud med o. s. v. Vinkelsavbladet
vises i fig. 1533.
Svejfsaven har en meget smal klinge for at kunne
skære i facon. Denne sav har patentangler, som let
kan løsnes fra savbladet, det er specielt fordelagtigt
ved udskæring af lukkede huller, hvor man må stikke
bladet gennem et mindre hul boret i træet, se fig.
1534.
Til rammesavene regner man også løvsaven, som
med sin stålbue og smalle finttandede klinge anvendes
til udskæring af svejfet arbejde i tyndt træ og ud
skæring af dekupørarbejde o. s. v.
Almindelige savklinger til snedkersave fås i for
skellige længder og med forskellige antal tænder pr.
tomme, f. eks.
Længden af klingen i mm:
450 500 550
600
650 700
750 800 850 900
Antal tænder pr. tomme:
8
8-10 8-10 6-7-10 6-7 5-6-7 5-6-7 4-5 4-5 4-5
Fig. 1542. Gratsav. Med indstillelig klinge fra 6-25 mm
dybde. Klingens længde 155 mm. Fabrikat J. P. Bendixen.
(CFP).
Fuchsswanzen
(Rævehalesaven) kaldes nu på dansk
for håndsav. Den har ingen ramme og savbladet må
derfor være både tykkere og bredere end ramme
savens blad for at give tilstrækkelig stivhed. Saven
arbejder noget tungere, men er mere praktisk end
rammesaven til visse arbejder og erstatter denne, hvor
f. eks. bommen er hindrende i vejen. Håndsaven
fremstilles i flere forskellige størrelser og med forskel
lige tandformer, som kan være krydsfilet eller vinkel
ret filet. Fig. 1536.
Fig. 1537 viser en stiksav med 3 løse klinger, hvoraf
den ene er så bred, at den kan bruges som håndsav.
De to andre er smalle og spidse og anvendes til ud
skæring af huller og lign., efter at man først har lavet
et lille hul i arbejdsstykket med et bor. Den lille
bredde af klingen medfører, at den må gøres noget
tykkere end de sædvanlige klinger for at opnå tilstræk
kelig stivhed. Hæftet er med fløjmøtrik, der gør det
let at udskifte klingerne.
Fig. 1543. Engelsk »Eclipse« sav, anvendes til stål, messing,
kobber, aluminium, asbest, skiffer, plastic, træfiberplade o.s.v.
Saven består af en tynd, bred klinge, der er fastgjort til et let
metalhåndtag i den ene ende. Under klingen er fastspændt en
nedstrygerklinge i to stykker beslag. Klingerne fås med fire
forskellige tænder pr. tomme: (CFP).
32 tænder pr.tomme for materialer under Vs" tykkelse
24
»
»
»
»
»
mellem V
4
"-V
8
" tykkelse
18
»
»
»
»
j
>
hårde, over V-»" tykkelse
14
»
»
»
»
»
bløde, over
lU "
tykkelse
Krydsfinérsaven
anvendes til skæring af krydsfinér,
isoleringsplader og lign. Den er tyndslebet mod ryg
gen. Savbladet ender med en bue, hvor der også er
anbragt tænder, som bruges til at skære hul midt i
arbejdsstykket, hvorefter saven vendes og skæringen
fortsættes, med den egentlige tandgang.
Bor og stiksav bliver herved overflødig, når det ikke
drejer sig om meget små huller.
Saven er også meget let og handy til mange små-
operationer.
Rygsaven og gehringssaven
har et blad af
rektangu
lær form, og dette er i rygkanten forsynet med en stål-
758