Previous Page  359 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 359 / 507 Next Page
Page Background

Fig. 1534. Svejfsav. (CFP).

Fig. 1530. Savklinge (CFP) med lige skær og speciel tanding.

Gå fra et knivskær i første gruppe til samme skær i næste

gruppe, således som pilen viser, og fortsæt på samme måde

hele bladet igennem. Gå så over til de andre knivskær, således

som den afbrudte pil viser. Vend savbladet og fortsæt på

samme måde. Den stumpe side (stødskæret) skal trække den

afskårne spån ud, og skal kun files, når det er nødvendigt at

nedfile tandbunden. Hold tynde knivskær og stumpe stødskær.

A: Rigtigt filet tand. B: Forkert filet tand. C: Den rigtige fil,

med det rigtige tværsnit til denne sav.

Fig. 1531. Tanding til langskæring, a: Ægvinkel,

b: Spånvinkel, c: Slibningsvinkel.

Fig. 1532. Rammesav.

Fig. 1533. Vinkel savblad. Til påhægtning. Målet er fra hul til

hul. Længde 684 mm. (CFP).

hver 4. tand er lavet et mellemrum, som bevirker, at

klingen nemmere skærer sig fri. Disse 2 slags klinger

bruges meget ved opstilling af køkkener.

Slidssavens tandstilling er vist i fig. 1531, som har

positiv spånvinkel i modsætning til fig. 1529, hvor

spånvinklen er negativ. Slidssaven kan som følge deraf

kun arbejde i een retning. Endvidere findes ingen

skråfas på spånsiden af tanden, medens slibnings­

siden skråfiles ganske lidt, ved at holde filen lidt skråt

opefter, men vinkelret på klingens længderetning.

For næsten alle filinger gælder, at savtænderne må

være bukkede, d. v. s. udlagte, for at savens blad og

ryg ikke skal klemme i savsporet.

Udlægningens størrelse for håndsave bør i reglen

være ca. 2/io mm ved normal klingetykkelse. En del

savklinger kan købes med tyndt slebet ryg og her bli­

ver udlægningen ganske minimal.

De fleste snedkere her i landet bruger rammesaven,

som vist i fig. 1532. Savbladet sidder her indspændt i

et træstel. Ved hjælp af en spændestok og en savsnor i

selve rammen spændes klingen.

Rammen består af en midterstang eller bom og to

savarme. Savklingen gøres fast i beslaget, som sidder

i savknopperne og som går gennem den ene ende af

hver savarm. Savknopperne kan f. eks. drejes til lang-

Fig. 1535. Løvsavbue. (CFP).

756