Previous Page  358 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 358 / 507 Next Page
Page Background

SKÆREVÆRKTØJETS UDFORMNING

Et skærende værktøjs udformning kendetegnes i

hovedsagen af tre faktorer, nemlig slibningsvinkel (a),

ægvinkel (b) og spånvinkel (c), se fig. 1528.

Disse vinkler må tilpasses efter egenskaberne hos

det træ, som skal bearbejdes, efter de krav som stilles

til udseende o. s. v. Desuden må der tages hensyn til,

omde gælder hånd- eller maskinværktøj.

Fig. 1528. a: Slibningsvinkel,

b:

Ægvinkel, c: Spånvinkel.

Rent alment kan følgende anføres angående valg af

vinkler:

Spånvinklen c.

Denne vinkel bør teoretisk set være

så stor som muligt til opnåelse af små skærekræfter.

Dog kan spånvinklen ikke altid vælges af hensyn der­

til, uden at man også må give agt på uens bearbejd­

ningsretninger på træet, fiberstillingen i træet, træets

hårdhed o. s. v. Spånvinklen bør f. eks. være mindre

ved bearbejdning af knudret end af lige (rankt) træ.

Spånvinklen på høvljern varierer nogenlunde mel­

lem ca. 10° og 80°, beroende på det formål, hvortil

høvlen er beregnet.

Hvor spånvinklen nærmer sig 0°, går skæringen

over til skrabning, hvilket i visse tilfælde kan være

ønskværdigt. Tandhøvlen har f. eks. 5-10° vinkel.

Slibningsvinkel a.

For at et værktøj skal kunne ar­

bejde sig ind i træet, fordres at slibningsvinklen er så

stor, at fasen på slibningssiden ikke hindrer værk­

tøjets indtrængen.

Slibningsvinklen bør vælges så lille som arbejds­

operationen tillader.

Ægvinkel b.

Denne er bestemmende for værktøjets

slidstyrke, hvilken øges med øget ægvinkel.

Almindeligt gælder for de 3 vinkler:

a + b + c = 90°

hvoraf ægvinklen og derved slidstyrken bestemmes af

de værdier, som gives spån- og slibningsvinklerne.

De tre vinkler bør givetvis afpasses således, at både

gode skæreevner og god slidstyrke opnås.

BÆNKVÆRKTØJ

I et velordnet værksted har hver snedker foruden

høvlebænken brug for et sæt værktøj. Dette kaldes

bænkværktøj og opbevares som regel i et værktøjs­

skab, som sædvanligvis kaldes »Tøjramme«, i hvilken

hvert værktøj har sin bestemte plads. Møbelsnedke­

ren får udleveret værktøjet af mesteren, hvorimod

bygningssnedkeren selv holder sig med værktøj. I

København og omegn holder bygningssnedkeren sig

også med høvlebænk.

En almindelig tøjramme for møbelsnedkere inde­

holder som regel følgende værktøjer: 2 rubanke, en

fin og en grov, 1 siethøvl, 1 skrubhøvl, 1 pudsehøvl,

1 tandhøvl, 1 simshøvl, 2 hammere, 1 knibtang, 6-12

stemmejern, stor og lille vinkel, 1-2 ziehklinge, 1

ziehklingestål, 1 platbor, 1-2 pudsekork, en stor og

lille skruetrækker, 1 passer, 1 ridsbor, 1-2 stregemål,

1 rasp, 1 halvrund fil, 1 savfil, 1 tommestok, 1 støve­

kost, 1 fodsav, 1 slidssav og 1 sinkesav samt even­

tuelt nogle småtvinger.

Desuden har snedkeren i almindelighed adgang til

mere specielt værktøj, - fællesværktøj - som ikke di­

rekte indgår i hver værktøjssæt, som f. eks. borsving,

alm. bor, stilbart bor, breddemål, vinkelmål, stok­

passer, skibshøvl, bugthøvl, evt. kehlehøvle, støde-

klods, evt. el- og håndværktøjer o. s. v.

Håndsave.

Man skelner mellem to slags skæring,

nemlig tværskæring og langskæring.

I første tilfælde føres saven vinkelret mod fiber­

retningerne og fiberne skæres tværs over, men i det

andet tilfælde føres saven parallelt med fiberretningen

og skærer fiberne på langs. Disse væsentligt forskel­

lige arbejdsmetoder fordrer givetvis uens udformning

af savens tænder.

Fig. 1529. Krydsfilet, a: Ægvinkel, b: Spånvinkel.

Fig. 1529 viser en typisk krydsfilet sav til afkort­

ning, som først og fremmest kendetegnes af de skråt-

filede faser, som gør tandspidserne meget skarpe, så­

ledes at den formår at trænge ind i træet samtidigt med

at tandsiderne udbygges til skarpe ægge, som over­

skærer fiberne. Den afbildede ligesidede tand skærer

lige så godt i begge retninger. Ved at lade den ene

tandside hælde kraftigere fås en mere stødstående

tand, som lettere trænger ind i træet og derigennem

skærer hurtigere, men som samtidig fordrer større

kraft. Saven kommer derved hovedsageligt til at ar­

bejde i kun en retning, hvilket er tilfældet med de

fleste af vore håndsave. Vinklen mellem tændernes

ægge er ca. 50°.

En anden form for tanding til tværskæring er vist i

fig. 1530. Denne sav er delvis krydsfilet men mellem

755