358 / 507
SKÆREVÆRKTØJETS UDFORMNING
Et skærende værktøjs udformning kendetegnes i
hovedsagen af tre faktorer, nemlig slibningsvinkel (a),
ægvinkel (b) og spånvinkel (c), se fig. 1528.
Disse vinkler må tilpasses efter egenskaberne hos
det træ, som skal bearbejdes, efter de krav som stilles
til udseende o. s. v. Desuden må der tages hensyn til,
omde gælder hånd- eller maskinværktøj.
Fig. 1528. a: Slibningsvinkel,
b:
Ægvinkel, c: Spånvinkel.
Rent alment kan følgende anføres angående valg af
vinkler:
Spånvinklen c.
Denne vinkel bør teoretisk set være
så stor som muligt til opnåelse af små skærekræfter.
Dog kan spånvinklen ikke altid vælges af hensyn der
til, uden at man også må give agt på uens bearbejd
ningsretninger på træet, fiberstillingen i træet, træets
hårdhed o. s. v. Spånvinklen bør f. eks. være mindre
ved bearbejdning af knudret end af lige (rankt) træ.
Spånvinklen på høvljern varierer nogenlunde mel
lem ca. 10° og 80°, beroende på det formål, hvortil
høvlen er beregnet.
Hvor spånvinklen nærmer sig 0°, går skæringen
over til skrabning, hvilket i visse tilfælde kan være
ønskværdigt. Tandhøvlen har f. eks. 5-10° vinkel.
Slibningsvinkel a.
For at et værktøj skal kunne ar
bejde sig ind i træet, fordres at slibningsvinklen er så
stor, at fasen på slibningssiden ikke hindrer værk
tøjets indtrængen.
Slibningsvinklen bør vælges så lille som arbejds
operationen tillader.
Ægvinkel b.
Denne er bestemmende for værktøjets
slidstyrke, hvilken øges med øget ægvinkel.
Almindeligt gælder for de 3 vinkler:
a + b + c = 90°
hvoraf ægvinklen og derved slidstyrken bestemmes af
de værdier, som gives spån- og slibningsvinklerne.
De tre vinkler bør givetvis afpasses således, at både
gode skæreevner og god slidstyrke opnås.
BÆNKVÆRKTØJ
I et velordnet værksted har hver snedker foruden
høvlebænken brug for et sæt værktøj. Dette kaldes
bænkværktøj og opbevares som regel i et værktøjs
skab, som sædvanligvis kaldes »Tøjramme«, i hvilken
hvert værktøj har sin bestemte plads. Møbelsnedke
ren får udleveret værktøjet af mesteren, hvorimod
bygningssnedkeren selv holder sig med værktøj. I
København og omegn holder bygningssnedkeren sig
også med høvlebænk.
En almindelig tøjramme for møbelsnedkere inde
holder som regel følgende værktøjer: 2 rubanke, en
fin og en grov, 1 siethøvl, 1 skrubhøvl, 1 pudsehøvl,
1 tandhøvl, 1 simshøvl, 2 hammere, 1 knibtang, 6-12
stemmejern, stor og lille vinkel, 1-2 ziehklinge, 1
ziehklingestål, 1 platbor, 1-2 pudsekork, en stor og
lille skruetrækker, 1 passer, 1 ridsbor, 1-2 stregemål,
1 rasp, 1 halvrund fil, 1 savfil, 1 tommestok, 1 støve
kost, 1 fodsav, 1 slidssav og 1 sinkesav samt even
tuelt nogle småtvinger.
Desuden har snedkeren i almindelighed adgang til
mere specielt værktøj, - fællesværktøj - som ikke di
rekte indgår i hver værktøjssæt, som f. eks. borsving,
alm. bor, stilbart bor, breddemål, vinkelmål, stok
passer, skibshøvl, bugthøvl, evt. kehlehøvle, støde-
klods, evt. el- og håndværktøjer o. s. v.
Håndsave.
Man skelner mellem to slags skæring,
nemlig tværskæring og langskæring.
I første tilfælde føres saven vinkelret mod fiber
retningerne og fiberne skæres tværs over, men i det
andet tilfælde føres saven parallelt med fiberretningen
og skærer fiberne på langs. Disse væsentligt forskel
lige arbejdsmetoder fordrer givetvis uens udformning
af savens tænder.
Fig. 1529. Krydsfilet, a: Ægvinkel, b: Spånvinkel.
Fig. 1529 viser en typisk krydsfilet sav til afkort
ning, som først og fremmest kendetegnes af de skråt-
filede faser, som gør tandspidserne meget skarpe, så
ledes at den formår at trænge ind i træet samtidigt med
at tandsiderne udbygges til skarpe ægge, som over
skærer fiberne. Den afbildede ligesidede tand skærer
lige så godt i begge retninger. Ved at lade den ene
tandside hælde kraftigere fås en mere stødstående
tand, som lettere trænger ind i træet og derigennem
skærer hurtigere, men som samtidig fordrer større
kraft. Saven kommer derved hovedsageligt til at ar
bejde i kun en retning, hvilket er tilfældet med de
fleste af vore håndsave. Vinklen mellem tændernes
ægge er ca. 50°.
En anden form for tanding til tværskæring er vist i
fig. 1530. Denne sav er delvis krydsfilet men mellem
755