449 / 507
tøj at betjene. Ved nøjagtigt forarbejdet materiale kan
man foretage sammenspændingen i bænkens bagtang,
spartle lim i noterne, drive de smurte sløjfer ind og
spænde op med det samme. I mindre sikre tilfælde
kan det være nødvendigt at have flere hold i arbejde.
Her må man spænde med en tvinge og lægge det hele
til side, indtil man har været rækken rundt, men det
tager den dobbelte tid.
Den nyreformede sofaramme er slået med slids
jern på fræseren og spændes med et jembånd, der
hægtes på bænkdupperne.
Fig. 1833.
Stoppeklods på høvlebænken.
En lille fidus er stoppeklodsen, der er anbragt på
enden af høvlebænken, som anlæg for afkortning af
træ o.s.v. Den vandretliggende klods sættes helt ud til
bagkanten for at komme så meget fri af den famøse
bolt, der holder bænken sammen, denne bolt bør man
for resten stemme ind i træet - om ikke før- så når
man har været i nærheden af den med en nyfilet sav.
Den lodrette klods fastgøres med en skrue, og denne
anbringes således, at klodsen kan lukkes ned under
den vandrette klods, når den ikke bruges. Fig. 1833.
Hængselretter (-bøjer).
En gammel pedalarm fra en kileboltskrank kan
som vist på fig. 1834 laves til en brugbar hængsel
retter ved hjælp af en nedstryger. Snittene tilpasses
efter hængslernes godstykkelse, og man får derved et
stykke værktøj, som er langt bedre end en almindelig
knibtang. Der findes hængselsrettere i handelen: men
pedalarmen kan gøre samme nytte.
Todelte slideringe.
Hvem af os snedkere har ikke været ude for at
skulle lægge slideringe under hængslerne på en et
eller flere tons tung yderdør, hvor man først måtte
pille en dørpumpe eller andre dikkedarer af for at få
dem anbragt. Når man så under opbydelse af sin sid
ste kraftreserve fik bæstet løftet af - som regel gik det
ud over ligtornene - så kunne man være sikker på, at
det tredie hængsel var umuligt at få ram på, fordi ram
mestykket havde kastet sig. Nu er disse besværlig
heder afhjulpet med ovenstående opfindelse, der be
står i at stanse ringen ud i to dele med s-formede sam
linger, som dels gør det muligt at lægge ringene på
plads ved at løfte døren med et koben og dels forhin
drer stykkerne i at glide fra hinanden. Så er det pro
blem løst. Fig. 1835.
Fig. 1835.
Dørhæver.
Fig. 1836 viser en »dørhæver«, som kan lette byg
ningssnedkernes og malernes arbejde. Uden større
kraftanstrengelse hæves døren ved et let tryk med fo
den, og begge hænder er frigjorte til at styre døren.
Med stilleskruer kan »dørhæveren« indstilles til den
ønskede højde. (Tysk fabrikat).
En syl.
- Når vor kollega hinsidan sundet skruer beslag på,
bruger han ikke et platbor, men en syl. Den ser ud
som fig. 1837, med langt skaft og kort, firkantet spids
med krave. Den jages i træet med et hammerslag og
trykker ved samme lejlighed beslaget i bund. Et bitte
vrik med heftet løsner værktøjet, så det bogstavelig
talt selv kravler op af hullet.
846