445 / 507
sådant sæt, var det en sand fryd at klø løs på såvel
buet som krumt arbejde.
De franske file og raspe har man desværre aldrig
kunnet få herhjemme hos isenkræmmerne.
Ud over de dårlige file og raspe kan vi få svenske
varer i de gamle kendte former af prima kvalitet og
fineste forarbejdning, men herudover fremstiller sven
skerne også en fil af en hel ny form og virkemåde,
denne har dog sin oprindelse i Amerika. Filen, der
er fremstillet af fineste stål og hærdet meget hårdt,
er ikke hugget som andre file, men de meget skarpe
skær er fræset ud i buer på tværs af det massive mate
riale og er så store som tænderne i en almindelig
håndsav, altså ca. 9 tænder pr. tomme, og står
godt »for stød« (se fig. 1). Undertiden er der skråt
over disse skær hugget en rille, en såkaldt spånbryder
(se fig. 2).
Man skulle ikke tro det muligt, at disse grove file
egnede sig til at bearbejde træ, men har man først
prøvet at arbejde med dem, mærkes det straks, at man
her ikke har med et raspende og rivende, men med
et skærende og høvlende værktøj at gøre, der ikke
efterlader en ru, men en glat og ofte blank flade.
Hertil kommer så andre finesser: Filene leveres
f. eks. ganske tynde og med skruehuller i begge ender,
således at de kan fastskrues på en glat holder med
træhæfte. Holderne tjener som underlag for såvel
flade som runde file (se fig. 3).
Man kan også fremstille holdere af træ, der sam
tidig kan gives en svag bue (se fig. 4), i så fald kan
der dog kun påmonteres flade file, eller en endnu
kraftigere buet holder af træ som fig. 5, hertil leveres
filene dog buede.
Endelig kan de flade file også påmonteres en uni
versalholder som fig. 6, der ved hjælp af en art bar
dunstrammer kan gøre filen både hul, lige eller rund.
Holderen har kraftige håndgreb både for og bag, så
filen under brugen kan føres sikkert og med stor kraft.
Herudover er der yderligere det tiltalende ved disse
file, at man ikke behøver at kaste dem bort, når de
er blevet sløve, man kan sende dem over til fabrik
ken, hvor de da slibes op og bliver som ny igen.
Endelig skal her vises et par helt nye stykker værk
tøj. De fremstilles af kendte svenske firmaer og er
beregnet til bearbejdelse af træfiberplader o. 1. Hvem
har ikke prøvet at skære med en sav i en blød træ
fiberplade, insulite, masonite og andre og ærgret
sig over den lådne snitflade. Vi har også alle prøvet at
høvle en sådan kant og erfaret, hvor svært det er
f. eks. at fuge kanterne på bløde eller halvhårde fiber
plader. Her har svenskerne altså hittet på nyt værk
tøj og dermed afhjulpet et føleligt savn. Fig. 7 er et
skæreapparat til bløde fiberplader, kork, pap o. 1.
Midt i en høvleformig træklods er anbragt tre knive
af forskellig længde, der kan stilles ved hjælp af en
skyder, som rager bag ud af klodsen. Herefter kan
knivene spændes fast i den ønskede dybde med fløj
møtrikker. Spændes der nu en kraftig retskede over
fiberpladen, og værktøjet føres langs denne, vil kni
vene dele pladen med et blankt, rent snit. På siden
af klodsen er anbragt en dybdestiller og på denne
igen et stilbart land, således at man kan skære false
i varierende størrelse i kanten, hvor det ønskes i stedet
for en stump fuge. Fig. 8 er en jernhøvl med skråt-
stillet jern uden klap, specielt fremstillet til at fase
kanterne på halvhårde og hårde fiberplader. I mod
sætning til andre høvle, vi kender, trækker man denne
til sig under arbejdet. Fig. 9 ligner en mellemting af
en gammel frisehøvl og en kort ruhbank. Også den er
beregnet til at fase og fuge kanterne på fiberplader,
og særlig hvor der er tale om, at pladerne skal limes,
er høvlen praktisk.
Fortangforlænger.
De i dag så forgudede spånplader er tunge at bakse
med, når de i form af skabsdøre og spisebordsplader
skal kantfinéres, og en nys pårevet finér i bare 2 mm
overbredde gør ikke emnet lettere at håndtere. Runde
hjørner på bordpladerne plejer at betyde, at den
samme finérstrimmel fortsætter fra pladens langside
og midt hen på bordenden; her øges den, og så går
turen om det næste hjørne og den anden langside.
Ved opspænding i høvlebænk må der gås forsigtigt
frem med omflytningen, og mange foretrækker at
stille arbejdet til side ind imellem, så det kan tørre
lidt og bedre holde til at renses af og tumles med
igen.
Fig. 1, 2, 3. I det på fig. 1827 viste hjælpeværktøj
kan en dør eller en plade sættes i spænd og efter be
hag drejes rundt eller blokeres, så den kan bearbejdes
langs hele omkredsen uden mellemliggende ned
tagning.
Fig. 4. Bøjlen er samlet af svært fladjern, 2 stykker
å 1 meter med et mellemliggende på 15 cm; de to
svejsninger udgør hver for sig et svagt sted og må
udføres med henblik på værktøjets anvendelse. I givet
fald kan der lægges lasker - revler - vil snedkere nok
kalde dem - tværs over samlingerne lige ved bunden
af u?et.
På bagkæben svejses en akselstump i 35 mm tyk
kelse, drejet ned til 24 mm som vist; forstykket for
synes med en rørmuffe, der tjener som møtrik for
gevindspindlen. Denne har forholdsvis stor diameter
og lille stigning, hvilket forhindrer den i at spænde
sig løs under arbejdet. De i forklaringen nævnte slid-
ringe kan erstattes med en egen art kuglelejer, i fag
sproget kaldet tryklejer, der omtrent gør det af med
den sidste rest af den ikke ønskede friktion.
842