Previous Page  441 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 441 / 507 Next Page
Page Background

brede, for så bagefter møjsommeligt at stikke det

overflødige af igen, begynder man så småt at speku­

lere på udveje til at mindske dette fantastiske spild

af materialer og arbejde.

Som en slags resultat af spekulationerne fore­

ligger der nu et sæt tegninger, lidt tekst og et stykke

værktøj, der hurtigt og nøjagtigt skærer smalle, ens

striber såvel som pæne, rene fugekanter på finér af

enhver art.

Det åh så anvendelige barberblad skrues fast i en

fordybning i en træklods, og en anden klods med to

fastsiddende metalskruer indstilles i en given afstand

og fastholdes af fire møtrikker. Bedst er 6 mm me­

trisk gevind; det stiger 1 mm pr. omdrejning og giver

den enklest mulige finindstilling. Styreklodsen kan

vendes; med den ene kant kan der køres direkte langs

den renskårne finérkant. Produktet bliver da en ele­

gant finérstrimmel med glatte kanter. Breddevariatio­

ner fra 9 til 24 mm.

Ved fugning lægges finérbladet

næsten

ud til den

rettede kant af underlaget, og styreklodsens brede

fals føres langs denne. Magen til fuge er aldrig før set.

- w w W V *

S////

Barberblad

Fig. 1817.

Fig. 1818. El-finérkantskære.

Finérkniv.

(Fig. 1817).

Til fugning af finér er man nu også gået over til at

bruge barberbladet. Et barberblad indsat i en klods,

ca. 170 mm lang og af et profil, som vist i fig. 1817,

giver noget af det enkleste værktøj, man kan tænke

sig, og så laver det en fuge, der er fuldstændig fejlfri,

når blot falsen i klodsen føres op af en

helt lige

kant

på det underlag, finéren ligger på.

El-finérkantskærer.

Når der på kanten af hylder, sider o.s.v. eller kan­

terne på genfinérede stuedøre bruges tyk afspærrings­

finér eller måske 4 til 5 mm tykkelser, kan de almin­

delige finérknive (med barberbladet) ikke skære igen­

nem.

I disse tilfælde kan med stor fordel bruges en al­

mindelig el-boremaskine, hvor der på en aksel - der

fastspændes i patronen - påsættes en lille rundsav,

som vist i fig. 1818.

Det hele anbringes i en hårdttræsklods, hvor der på

undersiden er anbragt messing glidesko.

Savklingen skal ikke gå længere frem for landet end

nødvendigt, det vil sige, at klingen lige netop skærer

sig fri gennem tykkelsen.

Klingen indstilles således, at den skærer kantlisten

af glat med træet, så høvling er unødvendigt - på alt

det arbejde der bliver pudset på båndpudser eller

valsepudser forinden genfinéringen.

Boremaskinen må anbringes i træklodsen, således

at lufthullerne ikke generes så meget, at maskinen

bliver varm.

Ziehklingehøvl.

Fig. 1819 viser en ziehklingehøvl beregnet til af­

pudsning af karnisformede flader eller flader af an­

dre faconer, som ikke begrænses af lige linier. Høvlen

er især anvendelig ved pudsning af moderne senge­

ender, og opfinderen påstår, at pudsearbejdet på så­

838