Previous Page  439 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 439 / 507 Next Page
Page Background

Man bør dog sørge for., at der er så meget træ i

bunden af udstemningen, så værktøjet kan komme til

at klemme, og bliver det for glat, må det kridtes. Når

knappen er skruet til, krænger man kilen ud til en af

siderne, så slipper det let, og en ny knap kan kiles

fast.

Ved at lave kilen som håndtaget på en skrue­

trækker, bliver det mere behageligt at arbejde med

værktøjet.

In d s k ru n in g a f øskner.

(Fig. 1812).

Vi bringer her en tegning af et stykke værktøj, der

blev opfundet af en bygningssnedker efter at have fået

en akkord på montering af stormkroge på samtlige

vinduer i 24 opgange. Ømhed i fingrene af at skrue

øskener i og et par rejser fra fjerde sal og ned på

gaden for at hente dyknaglen, der er smuttet af øske­

nen, skal nok lokke opfindsomheden frem. Snedke­

ren fandt et stykke rør af den slags, der bruges til

elektrisk installation, det bankede han fladt i den ene

ende og satte en træprop i den anden. En kasseret

skruetrækker til den »amerikanske« blev banket ned

i træproppen, og så gik rouletten. - Snedkeren blev

sparet for mange ærgrelser og megen ømhed, og det

blev nødvendigt at bruge den store tabel, da akkord­

overskuddet skulle udregnes. Den omtalte øsken­

skruetrækker kan også bruges i et almindeligt bor­

sving eller en brystboremaskine. Man foretager af­

mærkninger efter en mærkestok ved at bore for med

platboret. Øskenen anbringes i enden af røret og

skrues i med den amerikanske skruetrækker, altsam­

men mens vinduet er lukket. Vinduestilholdere med

øskener kan påsættes på samme måde.

Fig. 1812.

F in é rk n iv .

(Fig. 1813).

Den første tegning af møbelsnedkernes fidusværk­

tøj er en slags finérkniv lavet af to træklodser og et

barberblad, beregnet til at afskære overflødig finér på

forkanter og andre steder straks efter pårivningen.

Apparatet har den fordel, at den pårevne finérstrim-

mel vil trykkes ned mod træet under afskæringen i

modsætning til de almindelige finérknive, der skærer

fra undersiden af finéren, som derved let vil løsnes i

kanten. Klodsen laves ca. 18 cm lang, de øvrige mål

kan let udledes af profilsnittet.

I klodsen B laves en not af hensyn til finérkanten,

og i denne klods anbringes barberbladet, som vist, i

skrå stilling. Bladet stemmes ned i klodsen i metallets

tykkelse og holdes fast af to skruer, som hovederne er

nappet af, således at de styrer i bladets yderste huller.

Klodsen B påsættes med to skruer og må være let

aftagelig, når bladet skal vendes eller skiftes. Hvis

man ønsker en særlig stabilisering, kan der efter de

varierende trætykkelser anbringes en styreliste i mel­

lemrummet mellem pladsen C og klodsen. Det er et

simpelt stykke værktøj, der sparer både tid og

ærgrelser.

F in é rk n iv .

(Fig. 1814).

Denne finérkniv ligger godt i hånden, der er ingen

skruer eller skarpe kanter, der generer fingrene. Li­

sten A laves af fyrretræ, men B og C må være af

hårdttræ f. eks. bøgetræ, da sliddet ligger her.

Barberbladet fastsættes, som vist i fig. 1813. Det

kan indsættes smigt til højre eller venstre alt efter om

V£*

S/OOfA

8LH0fr

TP/LPt f)D£ M £ 0 S~//V£A K/9/vr

836