Previous Page  434 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 434 / 507 Next Page
Page Background

Afmærkning af dyvlehuller er ingen sag, så længe

de pågældende møbeldele kan prikkes efter samme

skabelon, men når den ene part leveres boret på ma­

skine, kan det ofte volde vanskeligheder nok at få

placeret pendanten med den ønskede nøjagtighed.

Nu findes der et lille nemt apparat, der gør det mu­

ligt både hurtigt og sikkert at bestemme centrum til

hul nummer to. Fig. 1803.

Det består ganske enkelt i en lille afdrejet metal­

prop, lidt mindre i diameter end dyvlen, med frem­

springende krave og keglespids; brugsanvisning turde

være overflødig.

Afmærkning af dyvlehuller.

10

,

8

%

Fig. 1804.

get at høvle til af. Eventuelle udklinkninger skæres

efter en skabelon, og sådan har vi altid gjort!

Men sæt nu, at skabets indre ser ud som her. Et

mareridt af runde, retvinklede og skrå fremspring,

hvor hylden overhovedet ikke kan anbringes, før den

har sin endelige størrelse. I dette tilfælde gør man vel

i at lave en model med små forskydelige klodser i

hjørnerne. Den lægges ind på hver enkelt hyldes

plads, rettes ind og løftes forsigtigt ud igen. Omrid­

sene mærkes af på hylden, og de manglende linier

trækkes efter lineal. På denne måde er der ikke tale

om nogen egentlig tilpasning; det hele er kun et

spørgsmål om nøjagtig tilskæring. Fig. 1804.

Hvis ikke isenkræmmeren har den - det har han

nærmest ikke - kan ethvert mekanisk værksted frem­

stille den på ti minutter pr. stk.

Også maskinsnedkerne kan med fordel anvende

metoden. Skal der arbejdes med bor uden spids (lang­

hulsbor) markeres hullets begrænsninger ved, at man

med en blyant ridser fire linier efter en klods, der

drejes om en stift i midtpunktet.

Tilskæring af hylder.

Hylder er i reglen noget - lige-ud-ad-landevejen,

som man beder yngste maskinsnedkerlærling om at

skære til - med en millimeters overmål, så der er no-

Udskæring for rør i plader.

Det er jo ikke altid lige let at få det afskårne

stykke træ bag rørene tæt, og meget ofte falder det

ned, når man lægger pladen på. Det kan undgås ved

den på fig. 1805 viste fremgangsmåde. Inden man

borer hullerne, slår man to søm så langt ind, at de går

gennem snitlinien, og derefter trækker man dem ud,

skærer langs snittet med en stiksav med 2 mm snit

og skråsnittene med en rygsav eller en almindelig sav,

som ikke gerne må give mere end 1 mm snit, skubber

klodsen ind og mærker af med den rørtykkelse, som

nu skal bruges.

Som vist på tegningen er rørprøverne skåret godt

halvt igennem både fra side og ende og er nu let an­

vendelige til opmærkning af det overflødige træ, som

nødvendigvis vil forekomme på det løse stykke på

grund af savsnittet, derefter to nye søm i klodsen, og

den er let at trykke til og falder ikke ned.

Som vist i snittet på tegningen holder man den

lange del af røret mod pladen, og den korte del går

ud over den afskårne del; afmærkningen vil da blive

som vist ved den punkterede linie. De indvendige mål

er de gangbare benævnelser, og de underste er ud­

vendige mål. Samtlige fem størrelser er det, man sæd­

vanligvis kommer ud for af galvaniserede rør.

831