Afmærkning af dyvlehuller er ingen sag, så længe
de pågældende møbeldele kan prikkes efter samme
skabelon, men når den ene part leveres boret på ma
skine, kan det ofte volde vanskeligheder nok at få
placeret pendanten med den ønskede nøjagtighed.
Nu findes der et lille nemt apparat, der gør det mu
ligt både hurtigt og sikkert at bestemme centrum til
hul nummer to. Fig. 1803.
Det består ganske enkelt i en lille afdrejet metal
prop, lidt mindre i diameter end dyvlen, med frem
springende krave og keglespids; brugsanvisning turde
være overflødig.
Afmærkning af dyvlehuller.
10
,
8
%
Fig. 1804.
get at høvle til af. Eventuelle udklinkninger skæres
efter en skabelon, og sådan har vi altid gjort!
Men sæt nu, at skabets indre ser ud som her. Et
mareridt af runde, retvinklede og skrå fremspring,
hvor hylden overhovedet ikke kan anbringes, før den
har sin endelige størrelse. I dette tilfælde gør man vel
i at lave en model med små forskydelige klodser i
hjørnerne. Den lægges ind på hver enkelt hyldes
plads, rettes ind og løftes forsigtigt ud igen. Omrid
sene mærkes af på hylden, og de manglende linier
trækkes efter lineal. På denne måde er der ikke tale
om nogen egentlig tilpasning; det hele er kun et
spørgsmål om nøjagtig tilskæring. Fig. 1804.
Hvis ikke isenkræmmeren har den - det har han
nærmest ikke - kan ethvert mekanisk værksted frem
stille den på ti minutter pr. stk.
Også maskinsnedkerne kan med fordel anvende
metoden. Skal der arbejdes med bor uden spids (lang
hulsbor) markeres hullets begrænsninger ved, at man
med en blyant ridser fire linier efter en klods, der
drejes om en stift i midtpunktet.
Tilskæring af hylder.
Hylder er i reglen noget - lige-ud-ad-landevejen,
som man beder yngste maskinsnedkerlærling om at
skære til - med en millimeters overmål, så der er no-
Udskæring for rør i plader.
Det er jo ikke altid lige let at få det afskårne
stykke træ bag rørene tæt, og meget ofte falder det
ned, når man lægger pladen på. Det kan undgås ved
den på fig. 1805 viste fremgangsmåde. Inden man
borer hullerne, slår man to søm så langt ind, at de går
gennem snitlinien, og derefter trækker man dem ud,
skærer langs snittet med en stiksav med 2 mm snit
og skråsnittene med en rygsav eller en almindelig sav,
som ikke gerne må give mere end 1 mm snit, skubber
klodsen ind og mærker af med den rørtykkelse, som
nu skal bruges.
Som vist på tegningen er rørprøverne skåret godt
halvt igennem både fra side og ende og er nu let an
vendelige til opmærkning af det overflødige træ, som
nødvendigvis vil forekomme på det løse stykke på
grund af savsnittet, derefter to nye søm i klodsen, og
den er let at trykke til og falder ikke ned.
Som vist i snittet på tegningen holder man den
lange del af røret mod pladen, og den korte del går
ud over den afskårne del; afmærkningen vil da blive
som vist ved den punkterede linie. De indvendige mål
er de gangbare benævnelser, og de underste er ud
vendige mål. Samtlige fem størrelser er det, man sæd
vanligvis kommer ud for af galvaniserede rør.
831