Fig. 1805.
Afmærkning af nøglerør.
Man ved, hvordan et nøglerør vringler rundt om
kring, når man ved hjælp af tommel- og pegefinger
skal mærke det af på træet. Nu, da størrelsen på nøg
lerør er nogenlunde standardmål, kan man lette ar
bejdet ved at få drejet en pind i hårdttræ med samme
tykkelse som hullet i nøglerøret og en krave, der har
samme størrelse som den udboring, man laver med
sneglebor. Så sømmer man et nøglerør fast på pinden,
sætter kraven ned i hullet og kan således lave en fin
afmærkning. Fidusen er god, og pinden kan efter
brugen anvendes til at stoppe pibe med, har man op
daget. Fig. 1806.
Afmærkning af skærehængsel.
Fig. 1807.
Ved montering af en klap hænder det ofte, at skæ
rehængslet må flyttes både to og tre gange, før det
arbejder, som det skal; og de svipsende skruehuller
kan desværre ikke altid dækkes af beslaget i den
endelige slutposition. I tidens løb er der skrevet ad
skillige geometriske afhandlinger om problemet, men
den bedste løsning er dog en bevægelig model, fore
stillende det kritiske udsnit af skabet. På en sådan kan
man følge bevægelserne under åbning og lukning og i
ro og mag rette fejlene uden risiko for at ødelægge
et mesterværk; spænder man den fast i bænken under
prøvens udførelse, behøver man strengt taget ikke at
sætte skruer i, men kan nøjes med at holde lapperne
på plads med labberne og mærke hullerne op med en
blyant. Ved simpel måltagning overføres mærkerne
til skrog og klap, idet man går ud fra drejepunkter og
anslagsflader; desårsag må modellens materialetyk
kelser og beslåning holdes så nær til sandheden som
muligt. Udførelsen derimod kan man gøre lidt eller
meget ud af under hensyntagen til stedlig takt og tone.
Beslåningsmodel.
Ved beslåning med hamborghængsler bruger langt
de fleste bygningssnedkere en model. Ideen er ikke
ny. For ca. 30 år siden så vi for første gang en be
slåningsmodel med 2 stifter slået i et stykke karmtræ,
men modellen havde den ulempe, at den sjældent
kunne anvendes mere end een gang, hvis ikke man
netop skulle bruge samme slags hængsler igen. Der
Fig. 1806.
832