Previous Page  442 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 442 / 507 Next Page
Page Background

danne flader kan udføres på ca. den halve tid af, hvad

der kræves ved anvendelse af andet værktøj.

Hele herligheden består kun af en træklods 6 X 1 2

cm i flademål og 23 mm tyk med afrundede kanter

og hjørner. Klodsen falses ud således, at jernet af

en ziehklingehøvl eller et stykke af en tyk ziehklinge

kan fastspændes ved hjælp af en liste og to skruer.

Jernet har fas som en ziehklingehøvl og sættes op som

denne med stor omhyggelighed. Høvlen må trækkes

og ikke skubbes og tager da spåner som en fin puds­

høvl.

i

Fig. 1819.

bor får samme omdrejningstal, men de forhindrer

sjældent, at det indsatte værktøj rutscher noget frem

og tilbage, hvad der gør dybdeboring med træstop­

klods til noget i retning af chancesejlads. Det hænder,

at træmænd borer eller forsænker hullet i møbel- eller

bygningsbeslag; der

kan

fås metalbor med kolbe til

sving, men for det første er de meget dyrere end de

cylindriske, og for det andet er de helt umulige i næ­

sten alle boremaskiner.

Visse typer maskinpatroner er indrettet til at æde

alt muligt, når blot emnerne er regelmæssigt runde

eller prismatiske, og de ikke overskrider patronens

tykkelsesgrænse. Selv irwinbor modtages, idet pyra­

mide-stubben forsvinder ind i en hulhed bag kæberne.

Men hvor er det borsving, der gør dem det efter? Og

selv om det eksisterer, varer det længe, før det bliver

almindeligt, dels på grund af en sandsynlig højere

fremstillingspris, dels på grund af en kedelig tilbøje­

lighed, der vist nok er specielt snedkersk.

Indtil da må vi forsøge at hjælpe os med små fi­

duser, som vist her. De gør borene anvendelige i både

ældre og yngre udgaver af klemmetøj. Heldigvis er

halepartiet ikke hårdere, end at der kan bores, files

og drejes i det. Fig. 1821.

Koben til finérstifter.

Der er sikkert mange snedkere endnu, der som vi

bruger lidt finérstifter - skriver en kollega - så det

kan måske have interesse at se, hvad vi gjorde, da

vi kun havde skarpslebne stemmejern at pille dem

op med. Vi tog et søm, hamrede det fladt og krum

i spidsen, skar et spor i midten med en nedstryger og

satte hele herligheden på et hæfte - og vi havde et

udmærket koben. Fig. 1820.

Et boreproblem.

Et veludført og velholdt irwinbor er et fint stykke

værktøj, så fint som snedkeren med rimelighed kan

forlange det.

Borepatronen derimod lader meget tilbage at ønske

med hensyn til alsidighed og pålidelighed. Kæberne

vedkender sig kun sådanne bor, som på stilken har

en slig gevækst, i regnebogen benævnt afstumpet py­

ramide. De fire kanter sørger for, at vimmelskaft og

Sådan ser borene ud, når man køber dem, men de sidder ikke

godt i borepatronen.

Man kan selv hjælpe på manglerne ved at foretage et par

små ændringer, som vist på denne tegning.

Fig. 1821.

Et bcreproblem.

Når man sliber snegleboret til, som vist, kan det

anvendes i alle trebakkede borepatroner samt i alle