Previous Page  457 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 457 / 507 Next Page
Page Background

Fig. 1853. Stemmejern, som er slebet på en fin sandsten, men

uden afstrygning.

Fig. 1854. Samme jern afstrøget på en arkansassten.

Forskellen ses tydeligt. 112 gange forstørret.

ved bliver råæggen betydelig mindre, hvad der letter

den senere afstrygning af jernet, og man har bedre

mulighed for at kontrollere, når æggen er lige og

vinkelret.

Efter slibningen på roterende smergel- eller sand­

sten bør jernene stryges meget omhyggeligt af på en

fin sandsten og derefter på en endnu finere sten,

f. eks. en blå skifersten eller den gule såkaldte »bel­

giske brok«.

Det betaler sig at ofre tid og omhu på afstrygningen

af sine jern, da det i sidste instans er dem, der giver

jernet det rigtige »bid«, forudsat at den er rigtigt

udført.

Såfremt afstrygningen undlades, eller den udføres

mangelfuldt, kan der naturligvis ved slibningen spares

nogle få minutter; men dette er en meget urentabel

form for sparsommelighed, da skæret herved meget

hurtigt går af jernet, således at fornyet slibning må

finde sted. Endvidere vil det arbejde, man udfører

med et ikke afstrøget jern, være under al kritik. Prøv

engang at pudse et stykke træ med en høvl, hvis jern

er dårligt afstrøget, og puds et tilsvarende stykke med

samme høvl, men når jernet er afstrøget, som det

skal være. Stryg disse to stykker træ over med bejdse,

og man vil se, at træet efter pudsning med førstnævnte

jern vil rejse sig ganske forfærdeligt, og derfor få et

grumset og urent udseende i modsætning til det andet,

der vil stå smukt og rent i farven og uden at rejse sig

nævneværdigt. Betragter man nu disse to stykker træ

gennem et kraftigt forstørrelsesglas, vil man rigtig

kunne se, hvor knust og ødelagt træet bliver ved at

bearbejdes med værktøj, der ikke er slebet rigtigt. Ser

man på de to mikrofotografier af henholdsvis et af­

strøget og et ikke afstrøget jern, vil man ikke forbav-

ses over dette resultat. Fig. 1853-1854.

Som mikrofotografiet viser, består råæggen på det

ikke afstrøgne jern af lutter fine spidser, der straks

ved brugen af jernet vil bøjes eller knækkes af, og

æggen efterlades ujævn og stump. Et jern i den tilstand

kan absolut ikke skære, som det skal, men vil uvæger­

ligt trykke træet og efterlade den høvlede flade ru og

ujævn og absolut uegnet til videre behandling.

Formålet med afstrygningen er altså dette at fjerne

råæggen, således at æggen bliver fuldstændig skarp og

uden spor af spidser, der kan ødelægges og derefter

ødelægge træet; først da er jernet virkelig egnet til

sit brug.

Ved afstrygningen må der slibes således, at æggen

Stemmejern til lettere Arbejde.

Stemmejern til grovere Arbejde

Fire Eksempler paa forkert Slibning

Hver for sig er de lige forkastelige

.

Fig. 1855.

854