Previous Page  458 / 507 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 458 / 507 Next Page
Page Background

Fig.

Fig. 1857. Velafpudset træ set gennem et mikroskop.

stadig holdes lige; slibes den rund, vil høvlen kun tage

en smal spån på midten, og det høvlede arbejde bliver

meget ujævnt. Ligeledes må selve jernets fas ikke sli­

bes rund, da skæringsvinklen derved bliver mere

stump, og høvlen eller stemmejernet arbejder tungt

og dårligt.

Ved afstrygningen på sandstenen bør der ikke sli­

bes på jernets forside, da der så vil fremkomme sli­

beridser, som, hvis de ikke poleres bort, vil give små

fine skår i æggen.

Først ved den sidste fine polering af æggen på den

meget fine sten slibes skiftevis på fasen og forsiden

af jernet, og her er det vigtigt, at jernet ligger rigtigt

til stenen, når den slibes på forsiden. Hvis det afrun­

des ud mod æggen, skærer det ikke, som det skal, og

klappen (hvis det er høvljern) ligger dårligt til, så­

ledes at spånerne let vil arbejde sig op mellem denne

og jernet. Og prøv at arbejde med et stemmejern, der

er slebet således. Det har fuldstændigt mistet sit bid

og vil »smutte« af træet.

Det er vigtigt altid at sørge for, at det skærende

værktøj har den rigtige skæringsvinkel, og der må her

tages hensyn til, hvilket arbejde værktøjet skal udføre

og til beskaffenheden af det materiale, der skal for­

arbejdes Som en almindelig regel gælder det, at jo

hårdere materiale, der skal bearbejdes, og jo grovere

arbejde der skal udføres, jo kortere fas må der være

på jernene, og jo blødere materiale og lettere arbejde,

desto længere fas. Reglen kan også anvendes om­

vendt, således at jo længere fas på jernet, des lettere

arbejde, men også kortere skæretid for værktøjet.

Man bør derfor søge at opnå den fas på jernet, der

giver mulighed for lettest muligt arbejde ved den

længst mulige skæretid for værktøjet.

Hver opslibning repræsenterer dog en udgift, som

man i det lange løb må regne med, såvel i form af

unødigt tidsspilde som i form af for hurtigt opslidt

værktøj.

Eskilstuna-jernene leveres som standard med en fas,

således at skæringsvinklen for høvljernenes vedkom­

mende er 24°, for stemmejern til møbelsnedkerbrug

20° og for stemmejern til grovere arbejde 27°.

Disse vinkelstørrelser er middeltal og kan anvendes

under sædvanlige forhold, men kan naturligvis under

hensyn til materialet, og arbejdet varieres inden for

visse grænser. - Dette at slibe et stykke værktøj er en

foreteelse, der for de fleste snedkere forekommer

mange gange om dagen; men ikke alle forstår til fulde

betydningen af, at dette arbejde udføres på rette

måde. Det er imidlertid en givet sag, at mange ærgrel­

ser ville kunne være sparet, og meget arbejde blive

smukkere udført for i sidste instans at blive billigere

for såvel mester som svend, såfremt slibningen altid

var korrekt og omhyggeligt udført.

Fig. 1858. Tysk bænkknægt til bagtangen.

Tre slags bøsningstrækkere. (Fig. 1859.)

Nr. 1 lavet i en situation, hvor man ikke kunne

låne sig frem, så blev den skruetrækker, man havde af

klingestål til borsving, lavet om til bøsninger.

Nr. 3 er lavet senere af 11 mm fodstål. Styretappen

er skruet i med gevind, V

2

" dybt hul, og tapperne,

som trækker bøsningen, er vinkelrette og passer i kær­

ven til bøsningen. Begge disse trækkere ødelægger

ikke bøsningen.

Nr. 2 lånte vi hos en kollega, den er lavet af 12

mm fodstål, efter sigende af en fagmand. Den har tre­

kantet hoved som vist på tegningen og falder jo let

ud af borsvinget. Styretappen er kun drevet i, tap­

perne, som trækker bøsningen, er ikke vinkelrette,

1856. Træ, der er pudset med stumpt værktøj.

5 4

*

855