458 / 507
Fig.
Fig. 1857. Velafpudset træ set gennem et mikroskop.
stadig holdes lige; slibes den rund, vil høvlen kun tage
en smal spån på midten, og det høvlede arbejde bliver
meget ujævnt. Ligeledes må selve jernets fas ikke sli
bes rund, da skæringsvinklen derved bliver mere
stump, og høvlen eller stemmejernet arbejder tungt
og dårligt.
Ved afstrygningen på sandstenen bør der ikke sli
bes på jernets forside, da der så vil fremkomme sli
beridser, som, hvis de ikke poleres bort, vil give små
fine skår i æggen.
Først ved den sidste fine polering af æggen på den
meget fine sten slibes skiftevis på fasen og forsiden
af jernet, og her er det vigtigt, at jernet ligger rigtigt
til stenen, når den slibes på forsiden. Hvis det afrun
des ud mod æggen, skærer det ikke, som det skal, og
klappen (hvis det er høvljern) ligger dårligt til, så
ledes at spånerne let vil arbejde sig op mellem denne
og jernet. Og prøv at arbejde med et stemmejern, der
er slebet således. Det har fuldstændigt mistet sit bid
og vil »smutte« af træet.
Det er vigtigt altid at sørge for, at det skærende
værktøj har den rigtige skæringsvinkel, og der må her
tages hensyn til, hvilket arbejde værktøjet skal udføre
og til beskaffenheden af det materiale, der skal for
arbejdes Som en almindelig regel gælder det, at jo
hårdere materiale, der skal bearbejdes, og jo grovere
arbejde der skal udføres, jo kortere fas må der være
på jernene, og jo blødere materiale og lettere arbejde,
desto længere fas. Reglen kan også anvendes om
vendt, således at jo længere fas på jernet, des lettere
arbejde, men også kortere skæretid for værktøjet.
Man bør derfor søge at opnå den fas på jernet, der
giver mulighed for lettest muligt arbejde ved den
længst mulige skæretid for værktøjet.
Hver opslibning repræsenterer dog en udgift, som
man i det lange løb må regne med, såvel i form af
unødigt tidsspilde som i form af for hurtigt opslidt
værktøj.
Eskilstuna-jernene leveres som standard med en fas,
således at skæringsvinklen for høvljernenes vedkom
mende er 24°, for stemmejern til møbelsnedkerbrug
20° og for stemmejern til grovere arbejde 27°.
Disse vinkelstørrelser er middeltal og kan anvendes
under sædvanlige forhold, men kan naturligvis under
hensyn til materialet, og arbejdet varieres inden for
visse grænser. - Dette at slibe et stykke værktøj er en
foreteelse, der for de fleste snedkere forekommer
mange gange om dagen; men ikke alle forstår til fulde
betydningen af, at dette arbejde udføres på rette
måde. Det er imidlertid en givet sag, at mange ærgrel
ser ville kunne være sparet, og meget arbejde blive
smukkere udført for i sidste instans at blive billigere
for såvel mester som svend, såfremt slibningen altid
var korrekt og omhyggeligt udført.
Fig. 1858. Tysk bænkknægt til bagtangen.
Tre slags bøsningstrækkere. (Fig. 1859.)
Nr. 1 lavet i en situation, hvor man ikke kunne
låne sig frem, så blev den skruetrækker, man havde af
klingestål til borsving, lavet om til bøsninger.
Nr. 3 er lavet senere af 11 mm fodstål. Styretappen
er skruet i med gevind, V
2
" dybt hul, og tapperne,
som trækker bøsningen, er vinkelrette og passer i kær
ven til bøsningen. Begge disse trækkere ødelægger
ikke bøsningen.
Nr. 2 lånte vi hos en kollega, den er lavet af 12
mm fodstål, efter sigende af en fagmand. Den har tre
kantet hoved som vist på tegningen og falder jo let
ud af borsvinget. Styretappen er kun drevet i, tap
perne, som trækker bøsningen, er ikke vinkelrette,
1856. Træ, der er pudset med stumpt værktøj.
5 4
*
855