79 / 507
M A T E R I A L E B E S T E M M E L S E R O G S O R T E R I N G S
R E G L E R F O R I N D F Ø R T N Å L E T R Æ
Indkøb af træ til bygningssnedkeri.
Når man som snedker begynder at interessere sig
for dette område, opdager man hurtigt, - at det - , at
købe træ ind, ikke er så ligetil, som måske ventet.
Det er ikke nok blot at ringe og bestille så og så
mange kbf. f. eks. IV
2
" X 7" u/s, det er nødvendigt
at se træet, forinden man køber det. De forskellige
mærker kan godt falde meget forskelligt ud, indenfor
samme sortering.
Hvilken sortering - prima, usorteret eller kvinta -
der skal anvendes til et bestemt arbejde, afhænger af
virksomhedens standard, og bygherrens bestemmelser
i beskrivelserne, der medfølger tegningerne ved til-
budgivningen.
Som regel benyttes arkitekternes generalbeskrivelse,
og i tilfælde af strid mellem bygherre (arkitekt) og
håndværkere må der i almindelighed sikkert regnes
med disse beskrivelser.
Men som hovedregel kan følgende siges »Prima«
træ anvendes til lister, vinduesrammer, køkkenbords
plader samt alt arbejde, der skal ferniseres eller lake
res med klar lak.
Usorteret træ anvendes til dørramtræ, vindues
poste og løsholte, høvlet og pløjet træ til køkken
inventar, indfatninger, vinduespanel, vinduesplader
o. s. v.
Kvinta træ anvendes til fodpanel, høvlet og pløjet
træ til lagerreoler, vindueskarmsider i visse tilfælde,
indvendige brede dørkarmstykker, blindlister ved pa
nel og i nogle tilfælde blindtræ i glatte døre.
Smalle skillerumskarmstykker kan det ikke betale
sig at tage af kvinta, da knasterne er for store og vil
vride karmstykkerne så meget, at spildprocenten bli
ver for stor.
I det følgende fortæller en tømmerhandler selv om
tømmerhandlerens problemer med hensyn til sor
tering af træ.
Om træets sorteringer.
Træ er et så »levende« materiale, at det kan være
svært at holde styr på. Det er også svært at sortere
det i ganske bestemt definerede grupper, skønt der er
gjort - og gøres - mange forsøg på at »klassificere«
det efter faste regler. Der må i den sidste ende levnes
den, der sorterer, et vist spillerum, og der er derfor,
som iøvrigt også i de gamle håndværk, brug for tra
dition, erfaring og oplæring.
I gamle dage kom håndværkeren oftere selv på
tømmerpladsen og tog sit træ ud. Dette skabte en gen
sidig vekselvirkning, hvor begge parter lærte af hin
anden med det bedste resultat. I dag kniber det med
tiden hertil, men det vil altid være klogt at fortælle
sælgeren, hvad træet skal bruges til, idet tømmerhand
leren kender de forskellige produktioner.
I den internationale handel med skandinavisk og
russisk nåletræ gælder det som en hovedregel, at der
sælges efter
savværkets
sædvanlige sortering, kvalitet
og længdeudfald. Hvis et parti viser sig ikke at svare
hertil, må man ikke afvise det, men skal modtage og
betale det. Derefter kan man kræve et afslag i prisen,
og dette fastsættes ofte ved voldgift af særlig kyndige
trælastfolk.
Man kan derfor forstå, at kun meget få forbrugere
selv køber direkte fra havn eller bane, da de risikerer
at få deres lager fyldt med for dem mindre anvende
ligt træ.
De gode savværker leverer dog en vare, der er ret
ensartet år efter år, og det er ikke ualmindeligt, at
større forbrugere trofast køber bestemte produktioners
originale »mærkevarer«, hvad enten det gælder en
»usorteret« vare, hvor udseendet spiller den største
rolle, eller den ringere Kvarta eller Kvinta.
Snedkeren foretrækker ofte det milde, bløde træ fra
Dalarne og Nordsverige, men der kommer også fint
snedkertræ andre steder fra. Man skal heller ikke
foragte en billigere vare, der ofte kan være af fin
»bonitet«, selv om der er knaster i eller vankant.
Fra Sydsverige, hvor træet ofte forekommer snedke
ren for »hårdt«, kommer også det værdifulde, tætte
og holdbare Kalmarfyr. Træ, der er blåskadet, kan
udmærket være velegnet til flere formål, når det ikke
skal ferniseres eller udsættes for fugt; det »arbejder«
nemlig mindre.
De internationale
eksportsorteringer,
hvad enten
det nu er Leningrad- eller Hårnosandsortering, eller
479