82 / 507
B Y G N I N G S S N E D K E R I
Værkstedets beliggenhed og mål.
Ved start af en virksomhed melder spørgsmålet om
værkstedets beliggenhed sig straks med mange pro
blemer: Lys, luft og størrelse, samt transportforhold
for materialer og folk. Overtager man en eksisterende
virksomhed er der ikke så mange muligheder, da man
næsten altid er afhængig af de eksisterende ydermure.
Hvis bygningen ikke er bygget til snedkervirksomhed,
har den næsten altid forkerte mål.
Bygger man derimod selv, har man alle betingelser
for at få et værksted, der er hensigtsmæssigt. Den
rigtige beliggenhed af bygningen på grunden er: Læng
deretning nord-syd, derved opnås den bedste udnyt
telse af dagslyset. En bygning i een etage er at fore
trække, da transporten derved bliver billigst, materi
alerne skal ellers transporteres op i etagerne; men en
eenetages bygning kræver en større grund. Bygges
bygningen i een lang længe opnås den bedste placering
af de forskellige afdelinger, så arbejdets forskellige
operationer kan glide i den mest hensigtsmæssige
gang. Man begynder med trælageret i den ene ende
af bygningen, som må være den ende, der ligger nær
mest ved det sted, hvor man har aflæsning af ru træ
og evt. udendørs stabler til lufttørring. Her må lige
ledes tørrestuen ligge, enten før eller efter afkorterne,
alt efter en af de to måder man har valgt: enten at
tørre træet i lange længder (hvad der er det billigste)
eller i afkortet tilstand. Derefter kommer maskinsned
keriet, limeri, lager til færdigt maskinarbejde, og så
samleværkstedet med sprøjterum. Derefter lager til
færdigtsamlet arbejde samt plads til maleren, der skal
grunde arbejdet, inden det går i bygning. (Det forlan
ges i alle beskrivelser af snedkerarbejde, at det ikke må
køres ud, førend det er grundet). De fleste snedkere
har ikke beregnet denne plads til maleren, og det hæv
ner sig i form af meget ekstra transport af materialer
ne. Til færdige vindueskarme bør man have et halvtag
at stille dem under. Opbevaring på snedkerværkstedet
er ikke godt, da der er for tørt og sjælden plads.
Værkstedets bredde bør være mindst 12 meter og
op til 14 meter. Det passer til 2 rækker høvlebænke,
en ved hver vinduesvæg, med plads i midten for ma
terialerne under forarbejdning. De 14 meter passer
til, at maskinerne i maskinsnedkeriet kan arbejde på
tværs af bygningens længderetning, hvilket er praktisk.
Højden på værkstedet bør være ca. 3 meter, men
har man maskinsnedkeri, bestemmer det næsten altid
bygningens højde, og det ligger omkring 3V2 meter.
Dog må trælageret have en højde af 7 meter, hvis man
har træet stående på enden, hvilket er mest praktisk,
for det træ, der er enten lufttørret eller har været på
tørrestuen, er nemmere at sortere: i kvalitet og i
længde. Det sidste er ikke mindst vigtigt for at få en
god økonomi. De første penge på produktionen tjenes
ved en fornuftig tilskæring, så spildet bliver det ab
solut mindste (se fig. 790).
Hvor meget plads skal man så have? Ja, det af
hænger af, hvor stor produktion man kan opnå, men
man gør klogt i at lave alle sine tværskillerum af lette
materialer, så de kan flyttes ved udvidelse af de for
skellige afdelinger. Hvis man beregner bygningens
gulvareal til at være ca. 45 til 48 kvadratmeter pr.
produktiv arbejder, siger erfaringen, at der er plads
til en fornuftig produktion, og at huslejen bliver for
nuftig.
Vinduernes placering afhænger naturligvis af byg
ningens konstruktion. Almindelige ovenlys må dog
frarådes af flere grunde. For det første er de svære
at holde tætte med vort omskiftelige klima. Desuden
giver det et dårligt lys til finere pudse- og lakerings
arbejde. Almindelige sidevinduer er at foretrække.
Flere steder har man forsøgt med højtsiddende vin
duer, det vil sige med ca. 1600 mm brystning. Det
giver et godt lys til snedkerarbejde og en god vægplads
til værktøj og plads til at stille materialer fra sig på.
Værkstedets indretning.
Det er altid fornuftigt at indrette sin værksteds
bygning med mulighed for udvidelse for øje. Mange
har måttet erkende, hvor dyrt det bliver, når værk
stedet skal udvides blot ganske lidt. Det lader sig
sjældent gøre, fordi man har lukket sig selv inde ved
placering af udenomsbygninger.
482