86 / 507
Værkstedets indretning.
For en bygningssnedkermester er værktøjet til hånd
snedkeren ikke noget stort problem, da svenden selv
anskaffer sig og vedligeholder sit værktøj til almin
deligt håndarbejde. For Københavns og omegns ved
kommende holder svenden sig også med høvlebænk.
Der bliver så kun tilbage for mesteren at anskaffe al
mindeligt fællesværktøj og spændegrejer samt el- og
trykluftværktøj.
Har man maskinsnedkeri, bør limstuen, eller, hvis
man ikke har en særlig limstue, spændegrejerne til
limning af glat træ og finering af døre, være nærmest
ved maskinsnedkeriet, da materialerne skal tilbage til
maskinsnedkeriet til videre forarbejdning.
Efter indførelsen af kaseinlim og kunstharpikslime-
ne er det ikke mere nødvendigt med limovn eller var-
meborde på selve snedkerværkstedet, hvor det almin
delige snedkerarbejde samles. Det betinger dog, at man
på anden måde sørger for opvarmning af lokalet,
f. eks. ved kaloriferer, ribberør eller lignende. Fælles
værktøjets placering bør være sådan, at det nemt kan
ses, og alt værktøjet bør have bestemte pladser -
f. eks. en endevæg - så man hurtigt kan se, om det er
ude i brug.
Den dårligst oplyste plads på værkstedet kan bedst
bruges til opbevaring af færdigt maskinarbejde, som
er klar til samling.
Materialerne på værkstedet opbevares på vogne
eller lad, der flyttes ved hjælp af løftevogne.
Sprøjterummet må ikke være over 25 m2 og der
skal findes en sprøjtekabine samt udsugning.
Ved siden af sprøjterummet skal være et afdamp
ningsrum også med udsugning. Dette rums størrelse
afhænger af produktionens størrelse. For begge rums
vedkommende må der ikke være skydedøre, men ud
adgående døre, af hensyn til eksplosionsfaren.
TILRETTELÆGGELSE
AF ARBEJDET
Måltagning i bygning.
Det første, der er nødvendigt for at tilrettelægge
bygningssnedkerarbejde, er, at kontrollere om beskri
velserne passer med de udleverede tegninger, det sker
tit, at tegningerne ændres, og at man glemmer at
rette beskrivelserne, dette må sættes på plads sammen
med arkitekten, forinden måltagning på bygningen
foretages. Endnu står der på snedkertegningerne:
»Alle mål tages på stedet«. Vi er dog nu de fleste ste
der kommet så langt, at de indvendige dørmål er
blevet standardiseret, men en kontrol er nødvendig.
Til dette formål er en 2 meter lang stok særdeles god,
en tommestok svajer og knækker let. Forholdene på
en bygning, når snedkermålene skal tages, er jo ikke
de bedste, der er næsten altid stillads, kalkbaljer
o. s. v. Om vinteren er det koldt, og fingrene er valne,
det vanskeliggør også stadig oplukning af en tomme
stok.
Hvad der endnu er vanskeligt at få standardiseret,
er vinduesmålene, de må tages på stedet, i enkelte til
fælde opgiver arkitekten dog målene, således at man
sammen med ham og mureren aftaler de bestemte
mål efter murerens skiftestok, hvad der er nødvendigt
ved lavhusbyggeri, da karmene ellers ikke kan nå at
blive færdige, til de skal indsættes. Ved højhusbyggeri
er det også nødvendigt de steder, man sætter karmene
i fra neden (af), så snart der er afforskallet, og inden
de øverste etager endnu er støbt. Disse mål bør af
sættes på en stok, som mureren og arkitekten aner
kender.
Vindueskarmene skal være ca. 20-25 mm mindre i
bredden end murhullet, og i højden skal der være
mindst 10 mm luft foroven, og forneden afhænger
luften af den sålbænk, der skal anvendes, dog mindst
10 mm.
Medens denne bog skrives, arbejder Statens Bygge
forskningsinstitut i København under professor Poul
Kjærgaards ledelse meget stærkt med udarbejdelse af
»
normalvinduer
« til boligbyggeriet. Der arbejdes ikke
mindst for at forbedre vinduernes varmeisolering, for
hindre træk og regngennemslag og desforuden simpli
ficering og forbedring af konstruktioner, samt stan
dardisering af visse normalstørrelser. Økonomien spil
ler en rolle, som det vil ses af Statens Byggeforsknings
instituts opgørelse, der siger, at med et årligt bolig
byggeri på ca. 20.000 lejligheder til ca. 800 millioner
kroner, er udgiften til vinduer 30 millioner kroner,
og regner man de øvrige fag med, som er impliceret
i vinduernes fremstilling, kommer man op på ca. 40
millioner kroner om året.
Det er givet, at blot få procents nedsættelse af frem
stillingsprisen giver store besparelser i byggeriet.
Vi snedkere må hilse Byggeforskningsinstituttets
initiativ med glæde, ikke mindst da vinduerne er ble
vet noget af det mest indviklede snedkerarbejde nu
om stunder.
Byggeforskningsinstituttet har opdelt de forskellige
vinduer efter en bestemt skala, og betegnet dem ud
fra den måde hovedrammen er beslået på. Dette be
virker, at man nu kan få bestemte
udtryk,
der dækker
de forskellige vinduestyper, og man bliver derved fri
for fejltagelser som nu, hvor typer nævnes i flæng og
ofte på en direkte vildledende måde.
Definitionen ser ud som følger:
486