92 / 507
En cirkels omkreds = diameteren X
-7-
(fig. 813).
Er buen så stor, at radius bliver mange meter, kan
det have sine vanskeligheder at gøre dette nøjagtigt,
det kræver også mere plads, end der normalt er til
rådighed på et værksted.
Fig. 813. Når diameteren er 10, er omkredsen af den givne
cirkel 1 0 - ^ = 31,428 eller opstillet således ^ ^ =
31,428.
I sådanne tilfælde må man kende buens længde
(korde) og buens højde (pilhøjden). Så laver man sig
et bræt, der er lidt længere end korden og samme
bredde som pilhøjden, derefter sætter man den halve
længde af korden af på brættet fra den ene ende og
skærer et snit fra dette punkt (fra overkanten) og til
endepunktet forneden. Se fig. 814.
A
Snit ht btuant
B
Fig. 814.
Fig. 815.
På modellen sættes der så et søm i kordens ende
punkter, samt et i midten af kordens længde foroven
efter pilhøjden, se fig. 815.
I punktet A skæres et lille snit i brættet til at holde
blyantspidsen i. »Køres« nu brættet mod sømmene
A-B med blyanten i det lille snit, tegnes venstre halv
del af buen. Ved at vende brættet om og »køre« mod
sømmene A-C, tegnes højre halvdel.
Beviset for at det bliver en cirkelbue er følgende:
Vinkel ABD er i følge sin konstruktion tangentvinkel
til cirklen om 0. En sådan vinkel måles med det halve
gradantal af den bue, den spænder over (bue BCEA).
Vinkel AB'D' er af samme størrelse og spænder over
samme bue i henhold til metoden. Punktet B' må
ligge på cirklen, idet vinkel AB'D' må være periferi
vinkel til cirklen, idet denne også måles ved det halve
gradantal af den bue, den spænder over, se fig. 818.
Er buen en ellipse, og ikke større end den kan
slås op med en stokpasser i et kryds, viser fig. 819
Fig. 819. A : Blyant. B: Afstanden fra blyanten til B er halv
delen af lilleaksen. C: Afstanden fra blyanten til C er halv
delen af storaksen.
Fig. 818.
492