95 / 507
med en tegning til et eller andet arbejde med smige
samlinger og eventuelt andre morsomheder, hvor det
er umuligt på tegningen at få de rigtige mål og vinkler.
Og måske er man først klar over vanskeligheden,
efter at man er gået i vandet. En og anden har måske
prøvet at lave et bord med skråtstillede ben. Træet
er høvlet omhyggeligt op i vinkel, hullerne er stemmet
og tapperne skåret, og man er noget forbavset over,
at samlingerne ikke vil blive tætte. Efter at have spe
kuleret lidt over tilfældet finder man ud af, at benene
egentlig slet ikke skulle være i vinkel; man prøver
på at »luske« sig frem til det rigtige resultat ved at
høvle benene smig, indtil man finder det rigtige, men
inden man bliver færdig, er de formodentlig blevet
for tynde - og kommer man til at betragte dem
nøjere i forhold til tegningen, opdager man måske,
at de også - grundet på deres skrå stilling - er for
korte, når de bliver skåret smig forneden og foroven.
Resultatet bliver: 4 nye bordben, spild af materiale
og tid samt en god portion ærgrelse.
Det er imidlertid muligt på forhånd at konstruere
benenes rigtige smig, ved at man - som det fremgår
af tegningen fig. 823a - fra punktet A tegner en lodret
linie; derefter lægges fra et vilkårligt valgt punkt B
et vinkelret snit (normalsnit) i benet, som føres ud, og
i punkt C skærer en vandret linie ført ud fra benets
øverste endeflade. Derefter afsættes afstanden B-D
(altså benets afvigelse fra den lodrette linie på den
givne højde) ned ad benet (det vil egentlig sige, at
normalsnittet med linien B-C som akse drejes ind i
lodret plan), og linien E-C angiver da benets rigtige
smig. Brystet på sargestykkerne må naturligvis have
tilsvarende smig som den, der er fundet for benenes
vedkommende.
Konstruktionen til højre på tegningen viser, hvor
ledes man finder den sande højde på benet.
Linien H-K er benets yderste hjørne projiceret ned
i vandret plan, derefter drejer det ind i lodret plan, og
linien I-F viser det i sand højde (ved afkortningen må
man naturligvis huske at beregne den ene endesmig
til).
På samme måde som ved bordet med de skråtstil
lede ben kan man komme ud for vanskeligheder ved
at finde den rigtige størrelse og smig på sidefladerne
til en kasse med skråtstillede sider. Hjørnevinklen
(som ses på fig. 823b ved punktet K) kan her findes
ganske på samme måde som nævnt ved bordbenene.
Konstruktionen til højre på tegningen viser, hvor
ledes den forreste sideflade er drejet op i lodret plan
og her vises i sand højde ved afstanden B-E og i
sand smig ved punktet F. Når siderne skæres af bred
de (højde), må der naturligvis foruden højden B-E
beregnes 1 kantsmig.
Fig. 823c, som er noget mere indviklet, viser en an-
den fremgangsmåde til at finde den samme kasses side
flader i deres rigtige størrelser og vinkler. Foroven
ses den ene sideflade drejet ned, og i vandret plan
vises den i sand størrelse. Kassens hjørne er her af
bildet på et hjælpeplan parallelt med dette, og vink
len X viser hjørnets sande hældning i forhold til
vandret plan.
Linien A-B viser et snit lagt vinkelret på hjørnet,
og i vandret plan ses snitkanterne i forkortning. Snit
tet er derefter drejet op i vandret plan, og ved cirkel
buen med pilene har man hjørnevinklen i sand stør
relse.
Disse eksempler viser altså, at man også ved høvle
bænken undertiden har brug for lidt projektions
tegning - men ak og ve, det er længe siden, man lærte
det, og ikke altid lige let at få det gravet frem af
hukommelsen igen.
Udskrivning af maskinsedler.
Hvem udskriver maskinsedlen? Ja, det er forskel
ligt for de forskellige virksomheder. Den almindelige
Statens Byggeforskningsinstitut
OMSÆTNINGSMÅL
FOR
TRÆDIMENSIONER
Statens Byggeforskningsinstitut'har igangsat en
undersøgelse vedrørende aktuelle vinduesproblemer.
Man er i denne sag i samarbejde med snedkere og
arkitekter, der har assisteret ved udpegeben a f et
udvalg a f sagkyndige, som sammen med instituttets
medarbejdere har gennemgået konstruktioner a f
trævinduer, inden forslag til anvbninger for dbses
udførelse forelægges de forskellige i sagen interes
serede parter.
Under dette udvalgsarbejde har man ment, at
nedenstående skema over omsætningsmål for træ
dimensioner snarest burde bringes til de projekte
rendes og byggendes kendskab.
Der er fra tid til anden fremkommet fortegnelser over dimen
sioner på forarbejdet træ, men dels har disse lister kunnet frem
vise forskelligheder, og dels er der i de seneste år sket ændrin
ger i forudsætningerne for målene, ved at de tilbudte træ
materialer kan have andre dimensioner end tidligere, og ved
at massefremstilling af snedkerarbejde kan give forholdsvis
mere svind under bearbejdningen.
Da det vil være en stor hjælp i arbejdet for rationalisering af
snedkerarbejdet, at snedkerierne direkte og uden omtegning
kan bruge de af de projekterende udarbejdede detailtegnin
ger, anser man det for vigtigt at skabe enighed om nøjagtige
mål på forarbejdet snedkertræ.
Efter en behandling af dette spørgsmål i et af byggeforsknings
instituttet nedsat arbejdsudvalg af snedkersagkyndige og arki
tekter er man enedes om de i skemaet viste omsætningsmål:
Bemærk:
Materialer, der kehles på to modstående sider som f. eks. poste
og løsholter, svinder herved yderligere 2 mm, således at f. eks. en
færdigkehlet post af
2
'/t" x
5
"
bliver
56
x
120
mm.
•
7
,"
har en overgang været anvendt en del som erstatning for
1" træ, men bør nu ikke regnes blandt de gængse dimensioner.
$ Dimensionerne 8",
9
" og
10
'' bør normalt ikke forlanges udført
af eet stykke træ.
Anvisning nr. 11 Kobenhavn 1952
Ru mål
i tommer
Færdig mål
i mm
1/2
9
5/8
12
3/4
16
#
7
/8
19
1
22
11/4
28
1 1 /2
34
2
45
2V*
50
2 1/2
58
3
69
3 1 / 2
82
4
95
4 1 /2
106
5
120
5 1 /2
133
6
144
7
172
*
8
195
*
9
217
*
10
242
Fig. 824. Omsætningsmål for trædimensioner. (Statens Bygge
forskningsinstitut.)
495