96 / 507
regel er den, at i mindre virksomheder er det mester
selv, og i større virksomheder er det konstruktøren
eller tilridseren.
For at kunne udskrive maskinsedler er det nødven
digt, at den, der skal udføre det, er snedker i ordets
bedste betydning, da han skal kende alle samlings
metoder. Han skal samtidig have sans for placering af
skrift og tegninger på maskinsedlerne, så de er let
overskuelige, og der ikke er »brokket« for meget på
dem. Det koster alt for mange penge, når andre, der
skal arbejde efter dem, ikke med det samme kan se,
hvad det skal være.
Det er en god regel, at de arbejder, der skal til de
samme maskiner, står på samme seddel. For eksem
pel forrammer med glatte døre, så skrives forram
merne på een seddel, og dørene, der skal til andre
maskiner, på een seddel for sig selv.
Hver virksomhed har sin måde at skrive maskin
sedler på. I dette afsnit skal kun vises een af måderne,
der er gennemprøvet flere år og virker tilfredsstil
lende.
Da en maskinseddel kan blive væk, bør man altid
lave den med gennemslagspapir, så man altid har
mindst een kopi. Nogle virksomheder laver kun een
maskinseddel og lader den lyskopiere. Det har den
fordel, at man kan få ligeså mange eksemplarer, man
ønsker.
En meget vigtig ting for den, der skal udskrive
maskinsedler, ja, absolut nødvendigt at vide, er træ
dimensionerne, det vil sige, de færdige mål træet kan
blive, når det er forarbejdet. Til dette brug har Sta
tens Byggeforskningsinstitut i samråd med arkitek
terne og bygningssnedkermestrene udarbejdet et ske
ma, som er vist på fig. 824.
I de sidste 20 år er der sket en omlægning af ud
skrivningsmålene fra alenmål til metermål, som har
bevirket en nemmere og lettere inddeling og en mere
nøjagtig angivelse af mindre mål, som f. eks. træ
tykkelsen, hvor man før skrev
1"
træ, kan man nu
angive, om det skal høvles på 22 mm eller 21 mm.
Det har knebet meget at få det helt gennemført,
men da først bygningssnedkerens priskurant blev lavet
om i 1948 til kun at indeholde meterpriser, kom der
rigtigt skred i det. Indtil den tid havde man i pris
kuranten både alen-priser og meter-priser.
Nogle bruger at skrive længde og breddemål i cm
og tykkelser i mm. Det mest konsekvente er at bruge
millimeter alle steder, så undgår man fejltagelsen, der
ellers vil indløbe.
For at gå frem i kronologisk orden, er det første,
man bør lave sig, når målene er kontrollerede på
bygningen, fordelingssedler på de forskellige arbejder
til bygningen, med stykantal for de forskellige en
heder. Disse fordelingssedler bruges ved udskrivningen
af maskinsedlerne, ved tildeling af arbejde til sven
dene på værkstedet, ved læsning af det færdige ar
bejde til udkørsel på bygningen, til formanden på
bygningen til at fordele materialer opgangsvis efter,
samt regningsopgørelsen med svenden. Fig. 825 viser
en fordelingsseddel på vindueskarme, og fig. 826 viser
N r.
BYGNINGENS NAVN
DATO:
Fra fordelingssedlen kan man nemt optælle beslaget uden mulighed fo r fejl.
Fig. 825.
496