![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0102.jpg)
derne altid tegnes, så de ses fra falssiden, hvis andet
ikke er nævnt.
De indskrevne mål på karme er altid falsmål og
nakkens tykkelse. På rammer og døre er det lysmålet
og ramtræets fuldt færdige bredder.
Hvor andet ikke er nævnt, er længdemålene af
kortningsmål, men bredderne og tykkelserne bestemte
mål.
Vil man angive, at alle mål, også længdemål, er
bestemte mål, skriver man ovenover materialeudskriv
ningen: »Bestemte mål«.
Foran hver linie tekst laves så meget plads, at de
forskellige maskinsnedkere kan give linien et mærke,
for at markere, at arbejdet er lavet. F. eks. skriver
afkorteren et kryds, høvleren en streg, kehleren en
bolle o. s. v., dette kan yderligere udvides med for
skellige farveblyanter.
Fig. 828 viser en maskinseddel på samme vindues
karm som ridsestokken, og fig. 829 en profilseddel
hertil.
På maskinsedlen skrives længdemålet altid først,
derefter breddemålet og til sidst tykkelsen, f. eks.
længde X bredde X tykkelse, 1200 X 120 X 58.
På karmsedlen angives, om rammerne er venstre
eller højre hængte, eller måske hænger i overkant, er
dreje- eller vipperammer o. s. v. Samtidig skrives be
slaget til den enkelte karm på seddelen, som vist på
fig. 828.
På rammeseddelen må stå, om rammerne samles i
varm lim - kaseinlim - kunstharpikslim, eller samles
i farve, og om der evtl. skal skruer i hjørnerne.
Når rammerne slidses og tappes på tappemaskine,
skrives slidsstk. ca. 16 mm længere ud end færdig
målet, da de renskæres på tappemaskine, hvorimod
tapstk. skrives 1 mm kortere ud end færdigmålet,
således at rammen, når den er samlet, kan høvles
smig på kanten, uden at man først skal høvle i alt
endetræet.
Fig. 831 viser en maskinseddel på rammedøre med
krydsfinérfyldninger. Rammestk. af IV
2
" X 5" og un-
derstk. af IV
2
" X 6"; når mellemstk. kun er skrevet
ud på 118 mm er det fordi, en 5" ikke kan blive mere,
når den er kehlet på 2 kanter (jævnfør omregnings
tabellen).
I det øverste fyldingshul indsættes glas, dette be
mærkes både på tegning og på profilen.
Hulstk. skrives ca. 20-25 mm længere ud end
færdigmålet, så døren kan renskæres over enderne,
når den skal beslås. Tapstk. skrives ca. 16 mm længere
ud end færdigmålet, da tapstk. renskæres sammen
med kilerne, når døren er samlet (af svenden, som
samler dørene).
Glaslisterne kan, som her vist, skrives ud i lange
længder (løbende mål) eller i afkortede mål, hvis man
f. eks. har stumper ved afkorteren, man gerne vil have
brugt. Der kan jo bruges mange forskellige dimen
sioner, når blot træet er fri for knaster.
Fyldingerne udskrives på bestemt mål. I alminde
lighed bruges 10 mm dyb not til krydsfinérfyldinger
og 13 mm til fyrretræsfyldinger. I længden skrives fyl
dingerne ud, så de går i bund i noten, men i bredden
skal der være så meget luft ved krydsfinérfyldinger, at
man er sikker på, at brysterne bliver tætte (ca. 1 mm
smallere i hver side). Ved fyrretræsfyldinger gives ca.
3-4 mm luft i hver side således, at fyldingen ikke
sprænger døren, hvis fyldingen udvider sig.
VÆ R K S T E D S A R B E J D E
I de efterfølgende afsnit er snedkerarbejdet beskre
vet i samme rækkefølge, som det står i bygnings
snedkernes priskurant. Der findes i disse afsnit ar
bejder, beslag o. s. v., som er patentanmeldte eller
mønsterbeskyttede, de må derfor ikke benyttes uden
først at indhente tilladelse de respektive steder.
Jeg takker her alle der beredvillig har hjulpet mig
i dette arbejde, det gælder firmaer, såvel som enkelt
personer.
Håndsinkede vindueskarme.
Ved håndsinkede vindueskarme er det en betin
gelse, at tilridsningen, ligesom til alt andet arbejde,
gøres meget omhyggeligt, hvis produktet skal kunne
få betegnelsen: »Godt snedkerarbejde«. En gammel
snedker udlagde det således: »Man slår en streg,
der,
hvor den skal være og skærer efter den, så passer det
altid«.
Det er blot svært at slå stregerne, der hvor de skal
være, når der er mange stykker, den samme streg skal
overføres på.
Den, andre steder beskrevne, måde at ridse op på,
at man lægger alt det karmtræ, der kan ligge på høvle
bænken ved siden af hinanden, og så mærkes de 2
yderste stk. op, derefter lægges alle stk. glat med
hinanden i enderne, hvorefter man med en lang ret
skede slår stregerne over på samtlige stk. er ikke
nøjagtig nok og også for langsomt.
En bedre og helt nøjagtig måde er vist i fig. 832.
Hertil bruges et karmstk. eller en høvlet planke af
samme tykkelse som karmtræet, et stk. møbelplade
til at »støde« karmtræ op imod, samt et antal lister,
der har falsens dybde, som bredde. Antallet af lister
afhænger af hvor mange poste eller løsholter, der er
i karmen.
En betingelse for at få et nøjagtigt resultat er, at
møbelpladen står i vinkel på opmærkningsstk. både
502