106 / 507
Fig. 847. Side kontrakehlet mod overstykke.
O
t....................
B
Fig. 848. A : Karmkryds set fra kehlsiden. B: Karmkryds set
fra falssiden.
ende inde i karmen. Er løsholten tappet, bør den lap
pes ud med langstræ, se fig. 843. Denne karm betegnes
som en karm med 5 poste.
Ved altankarme forstås karme af forskellige fa
coner, f. eks. som fig. 844.
I disse karme bliver der en særlig samling, hvor
vinduesunderkarmstk. går imod dørkarmssiden, der
er kehlet foroven til vinduet og forneden er glat op
mod muren, denne samling bliver naturligvis forskel
lig efter karmtræets profil; men en regel er, at under-
karmstk. foruden at være skåret ind i dørkarmsiden
ved nakken også er tappet og desforuden skåret ind i
fladen af dørkarmsiden, se fig. 845.
Karme med kryds, er karme, hvor poster og løs-
holte er gennemgående (de kan dog godt være over
skåret, men de samles ud for hinanden, så de syner
som gennemgående), se fig. 846, der viser en karm
med 3 kryds.
Hvis der er kehling på sider og overstk., samles de
kun på gehring, hvis de er underkehlede, ellers samles
de altid med en kontrakehling, som f. eks. fig. 847.
Samling af kryds i karme retter sig efter hvilke
kehlinger, der er på poste og løsholte.
De gammeldags karme med stærkt udkehlede løs
holte blev blot skåret over hinanden, se fig. 848, i disse
tilfælde var løsholten smallere end karmtræet.
Hvor man har kehling af andre former, kontra-
kehler man dem over hinanden, fig. 849.
Er der fals i begge kanter på karmtræet, som vist
i fig. 850, bliver den ene fals kehling og kontrakehles.
Karmtræ med dobbelt fals bruges både til enkelte
rammer, i de tilfælde hvor man vil gøre falsen tættere,
og ved sammenkoblede rammer, hvor rammerne ikke
er lige store, men den inderste er falsens dybde mindre,
se fig. 851. Kehlingens størrelse - sammenlagte mål -
måles i dybde og bredde, som vist i fig. 852. Kehlingen
kaldes også for »høvlen«.
I dette tilfælde kaldes den yderste fals for kehling.
a er 13 mm og b er 35 mm, ialt 48 mm.
Vandnæsen på liggende karmtræ kan forekomme
både på overstk., løsholte eller understk. og må kehles
således på løsholt og overstk., at den underliggende
ramme kan gå fri, selv om karmtræet skulle vride sig
lidt af vejrliget, fig. 853.
Forsatte false fremkommer i karme, hvor der findes
rammer af forskellige tykkelser, eller hvor der f. eks.
er IV
2
" rammer ovenover 2" døre o. s. v. Disse for
satte false renstikkes således, at »overgangen« bliver
i forbindelse med det liggende karmtræ, fig. 854.
Murknager på karme bruges så godt som ikke mere.
En murknage er en træklods, der sømmes udvendig
på karme, som vist i fig. 855. Murknagen mures ind af
mureren, der må hugge sine sten til efter knagerne.
506