103 / 507
Fig. 833. Alm indelig klodsvinkel.
lodret og vandret, derved får man en helt nøjagtig
opmærkning, selv om de forskellige karmstk., man
skal overføre stregerne på, ikke alle skulle være helt
i vinkel over enderne.
Fra ridsestokken overføres stregerne, der angiver
karmens fals og lysmål på opmærkningsstk. Efter disse
streger påsømmes listerne, der har falsens dybde, og
derefter spændes karmstk. op i bænken med møbel
pladen for enden af karmstk. Nu kan alle karmstk.
mærkes op på alle fire sider ved blot at dreje karmstk.
og holde dem op mod møbelpladen. Man arbejder
bedst, når listerne sidder på den side af karmstk., der
vender væk fra en selv, evt. andre tværstreger af
mærkes med en klodsvinkel, se fig. 833.
Når alle tværstregerne er slået op på karmtræet,
A
Fig. 834. A = en aftagelig gaffel til støtte fo r modellen,
når sinkerne o p rid se ^ å endetræet.
mærkes sinkerne op med en sinkemodel, se fig. 834,
derefter skænes alle tværsnittene.
Sinkerne skæres, så der bliver plads til en kile,
som bruges til at lime karmhjornet sammen med, og
samtidig kan man med kilerne regulere hjørnet, så
falsen »lander«, fig. 835, der smøres ikke lim på sin
kerne uden dette særligt forlanges og betales ekstra.
Tapsinkeme skæres i over- og understk. således,
at de bliver de gennemgående. Træet mellem tappene
skæres bort med en svejfsav og således, at der bliver
stående ca. 6 mm træ indvendig på karmstk., som
vist på fig. 836, og på karmsiderne fjernes tilsvarende
træ på fladen ved et tværsnit med sav, hvorefter det
stikkes skråt af med et stemmejern (dette kaldes
»grat« på siderne), fig. 837.
Formålet er at gøre karmen helt tæt indvendig,
selv om siderne kan være lidt vindskæve, og samtidig
have lidt bevægelsesfrihed til at samle karmen efter
stokmål.
Man bør altid ved samling af karme lægge en liste
i falsen, der nøjagtig har den længde, falsmålet skal
være, derved bliver hullerne til rammerne ens, hvilket
i høj grad letter beslåningen, fig. 838.
Alt karmtræ pudses og repareres forinden sam
lingen, ridser i karmtræet bør altid kittes af sned
keren.
Kanten af karmtræet høvles inden samlingen og
pudses efter samlingen med sandpapir samtidig med
efterpudsningen af alle samlingerne.
I en karm kaldes de lodrette mellemstk. for
poste
og de vandrette mellemstk. for
løsholte,
disse skæres
ind over nakken i karmtræet og bør altid tappes, som
vist i fig. 839; men bliver de ikke det, skal de sømmes
med et 5" søm. Nakken sømmes skråt med en
3
V
2
"
dykke, se fig. 840.
Posttapper og posttaphuller opmærkes med et
stregemål specielt lavet til karmtræ, da et alm. strege-
mål ikke kan nå ned over kehling eller fals, se fig. 841.
Tappenes hjørne stikkes af for bedre at fange hullet.
Ved karme med løsholte i forskellige højder, som
vist i fig. 842, bliver der en efterpudsning af nakkens
32*
503