90 / 507
må glemmes, er hensynet til aftrækskanaler, hvis
antal stiger med etagerne opefter.
Er der spisekamre og kosteskabe, der går helt op til
loftet, må højden i køkkenet også kontrolleres, den
alm. etagestandardhøjde er 2800 mm, derfra går etage
adskillelsen, så alm. højde bliver ca. 2600 mm. Denne
højde er dog tit mindre i de øverste etager, og kon
trollerer man ikke dette, kan man risikere at skulle
lave sine forrammer og skabsdøre om. Se fig. 804,
der viser standardetagehøjde på 42 skifter - de om
talte 2800 mm.
Opmåling af vægpaneler i store eller små lokaler
bør altid foretages på en stok, hvor alle mål afsættes.
Er lokalet så stort, at én ridsstok ikke er nok, eller
den bliver for uhandlelig at transportere hjem på
værkstedet, skal den »blades« sammen og skrues,
samt omhyggelig sammenmærkes evtl. indhugges num
mer.
På breddestokken afsættes alle vindues- og dør
bredder samt evtl. piller o. s. v. Det er påkrævet at
kontrollere, om væggene står i lod, dette gøres ved at
holde en rethold, der har hele længden fra gulv til loft
og som er lige bred i begge ender, og derpå holde sit
lodbræt. Eller det gøres ved hjælp af en snor med et
lod i den ene ende, som man holder i en bestemt af
stand fra væggen og så måler, om afstanden er ens
foroven og forneden.
I højden er det straks vanskeligere at afsætte nøj
agtige vandrette punkter. Hvis lokalet er meget stort
og med mange vindues- og dørhuller af store bredder,
kan det ikke gøres med et vaterpas, det bliver ikke
nøjagtigt. I sådanne tilfælde vælger man sig en nul
linie i passende højde på væggen, hvorfra man går
ud med alle sine mål og afsætter denne linie alle de
steder, man har brug for højdemål.
Til dette bruger man en vandslange af passende
længde med et ca 200 mm langt glasrør i begge ender.
Slangen fyldes med vand, så der står vand 3A op i
begge glasrør - det er afgørende, at der ikke er luft i
slangen, derpå sætter man en prop i hvert glasrør, sæt
ter det ene glasrør med vandstanden udfor sit nul
punkt, tager den anden ende af slangen og sætter den
på det sted, man vil have nullinien ført over. Når prop
pen tages af og vandstanden er i ro, kan linierne over
føres, og de er nøjagtig vandrette. Slangen skal helst
Fig. 805. Vandslangevaterpas. O: Vandstanden. A : G lasrør.
B: Vandslange.
holdes nogenlunde lige ned ad væggen og skal absolut
hænge stille inden målet afsættes. Den behøver der
imod ikke at ligge lige hen ad gulvet, nu kan man af
sætte lige så mange linier, man har brug for, også
selv om det er inde i andre lokaler, ved siden af eller
ovre på den anden side gaden, om det skulle være
nødvendigt, blot slangen er lang nok.
Almindelige formler og standarder.
Først skal her ganske kort vises nogle af de almin
delige geometriske tegninger og formler en snedker
kommer ud for.
En vinkelret linie oprettes nøjagtig på midten af en
given grundlinie, (halvvering af en linie), som vist på
fig. 806.
»Det gyldn e snit«:
Ved inddeling af sprosser i døre (rudernes stør
relse) eller fyldinger i døre og vægpaneler får man et
godt resultat ved at bruge »det gyldne snit«, som kon
strueres således:
Del stregen A-B og afsæt dette mål til B-C som en
retvinklet trekant, med denne radius sættes passeren
i punkt C og afmærker nu punkt D.
Med radius A-D kan nu linien A-B deles i E (»det
gyldne snit«). Derved bliver lille
b
længden og lille
c
bredden af ruden eller fyldingen. Omsat i tal bliver
det ca. forholdet 13 til 8 eller 8 til 5, se fig. 807.
c
490