113
m a n k en d er ku n
Gersons
lig e v ed P o rten m od V ester
bro og læ ngere ud e
Egholms
— v i k omm er til dem
b e g g e senere!
M en der v a r paa den m o d sa tte — v en str e — S ide
d e d e jlig ste G a rtn erh av er m ed sm aa B lom sterp ig er ,
o g S a g n e t siger, a t en af d isse »den 11. M aii 1807
p a a den k o n g e lig e F ø d se ls stifte lse fø d te e t D ren g e
b a rn , som b le v g iv e t N r. 488 . D en 16de næ stefter
er d e tte B a rn , u d en a t d e ts F oræ ld re er a n g iv n e ,
paa S tifte lse n d ø b t og k a ld e t
Carl Christian,
og den
24. Mai er d e t af M oderen m e d ta g e t til eg en F o r
sørgelse«. M oderen b e ta lte 6 B d l. for N r. 488. F or
d en d an sk e N a tio n er h an u b e ta le lig . D e t v a r D ig te r en
Carl Bagger.
Ind en v i gaar o v er til F red erik sb er g A llés F o r
ly s te ls e s-H isto r ie , om v i saa m aa sig e, bør v i ta g e dens
litteræ re H isto rie. V i v e d , a t d e t v a r ad d enn e V ej,
d en lille
Oehlenschlåger
v a n d red e sin lan g e G ang
u d til S lo tte t m ed en S to k o v ér S k u ld eren , h v o r-
p aa der v a r b u n d e t den lille B y lt i d e t rød e L om
m etø rk læ d e, der in d e h o ld t de L e jeb ib lio tek sb ø g e r ,
h an stille d e sin V id eb egæ rligh ed m ed , in d en han
kom und er
Edvard Storms
k y n d ig e R ø g t i E fte r
slæ g ten s Skole.
A d F red erik sb erg A llé v an d r ed e o g saa i 1802
Henrik Slefjens
m ed
Carl Heger
ud til B a k k e h u se t,
h v o r h an sæ rlig g læ d ed e sig v ed S am væ ret m ed
Kamma,
h v em han i »Was ich erlebte« sk ild rer som
»en h ø js t u dm æ rk et K o n e , lille, b e væ g e lig , liv lig ;
h en d es A n sig tstræ k v a r sam m en tru k n e; h en d e s Ø jne
sto re og fy rig e; e t skæ lm sk T ræk sp illed e om h en d es
Læb er, og hun b esa d en h ø js t tiltræ k k en d e H je r te n s
g o d h ed og B lidh ed«. H u n tr a k h am u im o d sta a e lig
til sig . D e t v a r »en T ilb ø je lig h ed a f en g a n sk e ejen
d om m elig Art-. J e g k u n d e ik k e u n d e r tr y k k e m in
G læde, naar je g saa h en d e. H u n h o ld t m e g e t a f a t
g øre m ig og isæ r m it S væ rm eri til G en stan d for sin
Sp øg , m en a ltid fa n d t jeg d enn e b e ty d n in g sfu ld ,
Knud Bokkcnheuser: Det gamle Kobenhavn II.
8




