119 / 414
117
lod h an v e l n o g en T id ga a h en og y tr e d e sig da sa g te,
m ild t, næ sten fr y g tsom t, m en y d e r st træ ffend e, og
m a n m a a tte tilsta a , a t h an h a v d e a fg jo r t S trid en .
H a n b eh ersk ed e v irk elig o g sa a , u d en a t v i tilsto d os
d et, os alle.«
Om
Sophie
siger B rod eren , a t hun , der næ sten
in te t h a v d e læ rt som B a rn , læ rte sig se lv Sp rog, da
hu n b le v v o k se n ; m en a t hu n ik k e derfor fo rsøm te
sit H u s, n ej, E ta tsr a a d in d e n fe jed e h v e r M orgen sin e
G u lv e og la v e d e se lv h e ls t M id d a g sm ad en , h v ilk e t
m an sk u ld e forsvæ rg e, naar m an saa h en d es fin e,
h v id e Hæ nd er.
I G rosserer
Gersons
tid lig e r e V illa m ed d en m æ g
tig e H a v e , h v o r sid en A lh am b ra k om til a t lig g e,
b o ed e i A a rh u n d red ets M id te d et g en ia le S k u esp il
lerp ar
Nicolai Peter Nielsen og Anna Helene Dorolliea
Nielsen,
f. B ren ø e.
N . P. Nielsen
v a r en i høj Grad m a n g e sid ig t b e
g a v e t M and, op rin d elig O fficer, m en tid lig o p tæ n d t
a f B e g e jstr in g for L itte r a tu r og K u n st, n a v n lig Mu
sik . D e t v a k te m eg en O p sig t, a t en O fficer v ild e gaa
til S cen en ,
Frederik d. V I
fo rla n g te , a t h a n s m ilitæ re
Charge ik k e m a a tte næ v n es p a a P la k a te n . S om S k u e
sp iller v a r h an sto r; h an fo ren ed e, siger
Overskou,
i sin S tem m e E lsk e r en s b lø d e In d erlig h ed og H e lte n s
fy ld ig e M a lm k lan g , h an b le v d en læ n g e sa v n e d e nor
d isk e H e lt og E lsk er, som O eh len sch lag er h a v d e se t
h am m ed sit D ig te r ø je .
Om h an s p erso n lig e E g en sk a b e r h ersk ed e der —
som om alle b e ty d e lig e Mænds — d e lte M en inger.
M ellem ham og J . L .
Hciberg
h ersk ed e der e t spæ n d t
F o rh o ld ; der er in g en T v iv l om , a t H e ib erg har sig te t
til h am v e d S k u esp illeren , der h e n te s af D ø d e n i »En
Sjæ l efter D ød en« og op ford res til a t b ed e sit F a d erv o r,
in d en h an dør, m en sva rer: »D et k an je g ik k e , jeg
har in g en Sufflør«, h v o rp a a D ø d e n siger de b e røm te O r d :
»Du klingende Bjælde, du lydende Malm,
bered dig til Helvedes hede Kvalm.«