130 / 414
sm u k k e H a v e og op fø rte P a v illo n e n . D e t v a r i denne,
a t den m æ rk elig e M ag ister
Lindberg,
der er kendt
fra
Grundtvigs
H isto rie , sam led e sin e T ilhæ n g ere og
p ræ d ik ed e for d em i d e t sa a k a ld te »D an sk e Samfund«,
in d til P o litie t forbød det.
Jørgensen
so lg te i 1841 E ta b lissem e n te t til K on
d ito r
Chr. Kehlet,
og d e t v a r h am , der g jo rd e det
til d e t S am lin g ste d for d et bred ere P u b lik um med
alle F o lk e fo r ly stelser, d et er den D a g i D a g . D et
v a r i h a n s T id a lle k ø b e n h a v n sk e K on firm and ers
E ld o ra , h v o r til o g saa vo re »Jenser« m ed deres Kæ
rester sø g te .
V ed S id en af A lléen b erg laa i g am le D a g e R atze-
borg, fo r k o r te t til »R atzen«. I F o lk em u n d e kaldtes
d et o g sa a »B lokhu set«, fo rd i der v a r e t tjæ r e t P lan k e
væ rk om k rin g m ed G lu ghu ller i. M ed en s »Alléenberg«
b e g y n d te som fin t og g ik o v e r til a t b liv e fo lk elig t,
g ik »R atzen«, der k om til a t h e d d e
Sommerlyst,
den
m o d s a tte V ej. V æ rten i R a tz e n h ed
Madsen
og va r en
stæ rk P r y g l, der h o ld t n ø je Ø je m ed , a t F o lk b eta lte,
in d en de g ik . E llers v a n k e d e der K n u b s.
»Somm erlyst«s H isto r ie b e g y n d e r e g e n tlig først
i v o re D a g e , da d en sid en saa u ly k k e lig e D irektør
Fritz Petersen
m ed M esterh a an d om sk a b te d e t til et
m o n d æ n t K o n c e r tlo k a le , h v o r
Gustav Esmann
ved
sin e sp ru d len d e v it tig e K o n feren cer, der a ld rig siden
er b le v e t o v e r g a a e t, sam led e h e le d e t d an n ed e K ø
b e n h a v n h v er O n sd a g A fte n i S om m eren .
A k ja , F red erik sb erg A llé rum m er e t V æ ld a f Minder,
g la d e og v em o d ig e v e d S id en a f h in a n d e n ; v o r t H jerte
barn v il d en a ltid b liv e , v i k u n d e ik k e som ægte
K ø b e n h a v n e r e tæ n k e os d en fo ru d en .