165 / 414
163
v ild e . M ed d isse Id éer g ik h a n til sin O nkel, S lo ts
fo rv a lte ren , der tæ n k te paa a t træ k k e sig tilb a g e og
i de sid ste A ar h a v d e o v e r la d t n a v n lig T ils y n e t m ed
d e m a n g e B y g n in g e r til sin d y g tig e og so lid e n y e
F u ldm æ g tig ,
Oehlenschlåger.
Voigt
v a n d t h e lt
Schmiclts
H je r te for T a n k en , h an
t a lte til d en u n g e K ron p rin s derom , og en sk ø n n e
D a g v a r
Voigt
S lo tsfo r v a lte r m ed d en F o r p lig te lse
a t om d a n n e S øn d erm a rk en og sen ere F r ed erik sb er g
H a v e i en g elsk S til.
Oehlenschlåger,
der v e d b le v a t
væ re F u ldm æ g tig , sk u ld e m ed en n o g e t h ø jere L øn
k o n stitu e r e s som S lo tsfo r v a lte r fo r B y g n in g e r n e , da
de sto re A rb ejd er, H a v e r n e frem b ød , v a r fu ld t n ok
til en e n k e lt M and s h e le L iv sg e rn in g , og sa a led e s
b le v F o r h o ld e t, in d til H a v e r n e i 1815 v a r h e lt fæ rd ig e;
da b le v
Adam Oehlenschlågers
F a d e r fø r st se lv v ir k e lig
S lo tsfo r v a lte r.
F o r h o ld e t m ellem de to sam a rb ejd en d e , den en e
in d en D ø re, d en an d en u d en fo r, v a r a ltid d e t b e d ste ;
d e su p p lered e ik k e a len e h in a n d en i deres G ern ing,
m en de v a r i N a tu r e l tilstræ k k e lig t fo rsk ellig e til
ik k e a t k om m e i O v ere n sstem m else. G am le
Oeh
lenschlåger
v a r v a rm b lo d ig , k o lerisk , m u n te r og
h y g g e lig i Sam væ r,
Voigt
en erg isk , stille , o rdkn ap ,
m en b ra v og jæ v n i al sin Fæ rd .
Adam
har i sit D ig t
»Frederiksberg«, h v o r h an u nd er e t O phold d erud e i
1817 g en o p lev e r sin B a r n d om i E rin d rin g en , o g saa
s a t
Voigt,
d en n e p a a sit F e lt u a lm in d e lig d y g tig e M and,
e t sm u k t M ind e — e t D ig t, v i v il citere:
Du, som med Trylleseglen i Haand, med den blinkende Spade
Ellemosen har skabt til paradisiske Lund;
som bortskar det forviklede Krat og i bugtede Flodseng
tvang fra Sumpernes Dynd langsomt rislende Vand;
gennembrød med en malerisk Busk Alléernes Strækning,
sønligt skaanende dog Fædres ærværdige Spor;
Urtegaardsmand, fredsalige
Voigt,
mig møder et Aftryk,
hvor jeg gaar, af din Aand, enten i Skyggernes Krog,
tæt indslynget af Espens Kvist, eller her, hvor en Udsigt
aabner sig solbestraalt over den græsgronne Væng
11*