220 / 414
218
p aa B illed e rn e. J o , je g
maatte
h erind . — N a a r de
nu b lo t ik k e r en t g lem m e r a t h o ld e J u l m ed h am der
n ed e!« — »Aah, Snak , h v o rfo r sk u ld e de d og det?«
— »Jo, du v e d jo , a t der v e n te s en A rv in g , og
Adam
sk r e v sid st, a t h an v id s te ik k e, h v ilk e n D a g h a n b lev
n ø d t til a t fly tte h en p a a e t V æ rtsh u s, »im K ronp rin z,
d a s b e ste in H alle« fø jer h an til for a t b ero lig e mig.
M en h v em v e d , om h a n nu ik k e sid d er a len e den hele
A fte n og g lem m er, a t d e t er Jul.«
G am le O eh len sch la g er fø jed e til m ed e t Sm il: »Hu
sk er du, m in P ig e, da d e t n y sse n s v a r h a n s F ø d se ls
d ag , da v ild e du sk r iv e h am til i T id e for a t erindre
h am om , a t d e t v a r d en 14. N o v em b e r , og v i lo ad dig!«
— »Ja, d e t v a r ik k e n ø d v e n d ig t. J e g har dog v e l for
t a lt d ig F e ste n s F o rløb ?« ■— »N ej, h v a d v e d du om
den?« — »Jo, de e lsk e lig e M enn esk er h a v d e jo , uden
a t h an an ed e n o g e t d erom i F o r v e je n , la v e t en hel
F e s t for h am m ed sto r t S elsk ab og F ø d se lsd a g sk a g e,
der sto d m id t p a a d e t sk in n en d e M ah ogn ib o rd ; for
F ru en h a v d e ta g e t V o k sd u g e t af, for a t S ø lv sta g ern e
k u n d e sp ejle sig m ere fe s tlig t. A lle h a v d e de Gaver
m ed , b a a d e
Reichardt
og h a n s D ø tr e ; se lv d en lille
y n g ste ,
Eva,
g a v
Adam
e t Æ b le ; v a r d et ik k e m or
som t? « — »H vor v e d du a lt d e t fra?« — »Jeg komm er
jo n e to p for a t v is e d ig B r e v e t! — D u har v e l sk rev et
til h am til Ju len ? « — »Jeg v a r v e l n ø d t d ertil; de 100
R ig sd a le r, je g har lo v e t h am aarlig, sk ik k e d e jeg
h am jo fo rg a n g en D a g m ed en kæ rlig H ilsen g en
n em
Hans Christian Ørsted
.« — »Ja, h a v d e h a n ikke
jer to , sig er je g b e sta n d ig ; for d e t v a rer n o g e t længe,
in d e n R e g e r in g en fa a r b e s tem t sig.
Hans Christian
v a r da o g sa a h jem m e h o s os for a t fejre h a n s F ø d
se lsd a g v e d en F la sk e g am m e l M ad eira ; og F ader
o g h a n og je g p lu d red e lø s, til K lo k k e n b le v over
M idnat.« — »Men h v o r d a n b liv e r d e t S ty k k e saa,
som
Adam
v il sen d e in d til T e a tr e t g e n n em G revind e
Schimmelmann
— O lav T r y g v e so n k a ld er h a n det
jo?« — »N ej, du , d e t h ed d er ik k e saa. »H ak on Jarl«