DetGamleKøbenhavn

219

har han d ø b t d et. Og nu sk riv er h an d e t r e n t i en sirlig

B o g , saa faar v i d e t fø rst, saa k an je g læ re d et u d en a d .

J e g m ø d te F ru

Oldenburg

p a a V e jen h erud , nu k an

hun og saa »A laddin« u d en a d ; v i g ik og c ite r ed e d e t

for h in a n d en . Og saa fa ld t d e t m ig saa tu n g t paa

S ind e, a t d et nu er h ele fire M aan ed er sid en , jeg har

se t h am . Og fø rst, da jeg k om h e lt h erud til S lo tte t,

op d a g ed e jeg , a t je g k a n tr ø ste m ig m ed , a t der

da er fire M aan ed er m ind re, til h an k om m er h jem

ig en . S to lt er jeg a llig e v e l v e d a t v id e , a t d et er for

v o r t Fæ d relan d s S k y ld , a t je g m aa u n d væ re m in

T ro lo v ed e. Og naar h a n sk riv er til m ig , og je g h o ld er

h an s B r e v e i m in .H a a n d , k an je g som m etid er b liv e

h e lt g lad , fo rd i h an er b o rte, ellers fik je g jo in g en

B re v e, som je g k a n g em m e og tr y k k e til m it H jer te .

— A a, n aar h an b lo t ik k e sid d er en e J u le a fte n !« —

D e n g am le to g sm ilen d e h en d e s H o v e d m e llem

sin e H æ n d er og sa g d e : »Vær du b lo t rolig, —

Adam

er ik k e a len e, du er jo h o s h am , og naar h an s Sjæ l

er fy ld t af d it B ille d e , h v a d fr y g te r du da?«

H u n saa op im o d h am . »H an lo v e d e m ig for sik k ert,

a t h an J u le a fte n v ild e a a b n e sit V in d u e og se op m od

K a rlsv o g n en , naar K lo k k e n slog n i, saa sk u ld e jeg

gøre d et sam m e in d e p a a N ø rregad e.« — »Du sk a l se,

saa b liv er d e t n ok stje rn e k la r t i M orgen A ften .« —

»Jeg v il o g saa i M orgen læ se i »A arets E v a n g elium « den

g a n sk e F o rm id d a g !« — »D et er sa n d t, har du h ø rt,

a t g am le B isk o p

Balle

h ar a n g r eb e t d en B o g v e d B isp e -

v is ita ts e n fo rgan g en ?«

H u n r e tte d e sig i V ejret, h en d es Ø jne sk ø d L y n :

»Den g am le N a r! H a n d y er sig P in e d ø d nok .

M yn

ster

siger, d en er god !« — »Flør, d e t b liv e r m ig for

k o ld t h erind e, m in P ig e , la d os ga a n ed ig en til m ig.«

— »Ja, je g m a a dog v e l h ellere ga a nu . V e jen er lan g

til N ø rreg ad e, og — d e s u d e n ................« — »H vad n u ?

Tæ nk er du ik k e a t ga a lig e h jem ? H u sk p aa , a t

D a g e n e er korte.« — »Jeg v il b lo t en lid en S tu n d

om p a a B a k k e h u se t a t se til

Kamma

.«