230 / 414
228
a lle, K a rle og P ig er, i R æ k k e, m ed A v lsk a rlen i S p id
sen k om m e in d til os og ga a ru n d t om B o r d e t og sige:
T ak for M ad! Og d erpaa ga a n ed til d em i B o r g estu en
og sp ille B ru s m ed d em om Æ b le sk iv e r ! J a , h v ilk en
T id!«
E n b ed re S k ild rin g af æ g te L a n d liv sk a l m an led e
om , og saa tæ n k e sig, a t d e t g ik for sig i V a lb y ! K un
i tre A ar v a r ed e H erlig h ed en , saa m a a tte gam le
G o ld schm id t sæ lg e; th i d e t v a r i de la v e Sædprisers
T id , h v o r R u g en so lg te s for 10 å 12 M ark, B y g for 0
M ark T ø n d en . R a p s b e ta lte sig d erim od g o d t, m en
slo g fejl d e t tred ie A ar.
H v o r fje n d tlig t V a lb y -F o lk e n e o p rin d elig stilled e
sig o v erfo r »K øb stad fo lk en e« , h a r G o ld schm id t sk ild ret
e t a n d e t S ted , n em lig i sit T id ssk r ift »Nord og Syd«
,1852 und er T itle n : »En A lm u efest« . H a n fortæ ller
h eri, h v o rled e s K a rlen e paa E g n e n ik k e v ild e tjen e
h o s d em , og da G o ld schm id t saa to g K a rle fra K ø b e n
h a v n , r o tte d e V a lb y -K a r le n e sig sam m en og gjorde
d em u sty r lig e . H v e r N a t v a r der »Spøgeri« p a a Gaar-
den , og S p ø g elsern e stja l b a a d e H a v r e og H a lm ,
S k ink er og M el. Og tils id s t m a a tte G o ld schm id t
n ø jes m ed » h a lv an d en Mand« — en A v lsk a r l og en
D ren g . E n d e lig sm e lte d e d o g V a lb y -B ø n d e r n e s H jer
ter. É n D a g , G o ld schm id t k om k ø ren d e ud m ed P lo v
og H a r v e og de »halvanden«, sto d der en F lo k Mænd
v e d h a n s M ark sk el, og se lv e S o g n e fo g ed en ,
Søren
Cortsen,
tr a a d te frem a f K ly n g e n og sa g d e:
»D et er os, N a b o , v i har nu s e t J e r g a a og a se saa
læ n g e, og da v i B ym æ n d nu er fæ rd ig e m ed v o r P lø j
n in g , saa har v i tæ n k t, a t v i som g o d e N a b o e r og
G enboer k u n d e h jæ lp e J er, h v is I da ik k e v il forsm aa.
V i er her, a lle B ym æ n d og a lle B y e n s K a rle, og nu
sk a l d et g a a , som d e t v a r sm u rt, h v is I ellers v il g iv e
Æ d e til B æ ste rn e . F o r v i and re v il a rb ejd e p a a egen
Tæ ring.«
M en sa a k om der a n d e t i V e jen : F o lk e n e p a a sto d ,
da G o ld schm id t en d elig fik K a rle, a t M ad en ik k e va r