232 / 414
230
G aard til B ø rn en e s G læde, m en g am le G o ld schm id t
lod fø r st h aa rd , m en g ik dog ud og b ød d em alle:
»G lædelig F e s t og v e lk om m en !« —- »Stig af,« k om m a n
d ered e S o g n e fo g ed en s Søn , m en fø jed e dog dæm p et,
m en ty d e lig t til: »K irstin e H a n s d a tte r er ik k e h jemm e!«
D e t ly k k e d e s v irk elig , da h er v a r h y g g e lig t og lu n t
og dæ k k et r ig e lig t op , om en d p a a K ø b s ta d v is , a t
Yalbv Kro med Byklokken.
fa a S tem n in g e n op , isæ r p a a G rund a f en p ræ gtig
S ild e sa la t, som k om de fo r sv ired e og tø r s tig e B øn d er
v e l til P a s. D er k om Y in p a a K a ra fler i S te d e t for
som i d e a n d re G aard e p a a F la sk e r, og en d e lig en
B u d d in g , der sto d i ly s L u e — og saa to g Gæ sterne
H u s e ts B ø rn p a a S k ø d e t, og a lt b le v F r y d og G amm en ,
og da de red b o r t, r a a b te S o g n e fo g ed en s S øn : »Kir
stin e H a n s d a tte r er h jem m e!« og der k v itte r e d e s m ed
d u n d ren d e H u rra raab .
F e s te n b le v v ild e r e og v ild e r e, tils id s t h e lt u h y g g e