297 / 414
295
a t Om egn en s B ø n d e r m ø d te m ed Sæ kk e, som de v ed
P ly n d r in g en v ild e fy ld e , naar d e t b le v m ø rk t; m en saa
læ n g e d et v a r D a g , k ø b te de r ig e lig t og b e ta lte u d en a t
p r u tte . D a d e t b e g y n d te a t m ø rkn es, lu k k ed e m in F a
der H u s e t og g ik m ed M oder og m ig u fø d te ov er til m in
væ ld ig e O nk el (d er b le v M od el til Isak B am b erg er i
»En Jøde«). F ad er, O nk el og h a n s æ ld ste Søn væ b n ed e
sig h v er m ed en Ø k se og stille d e sig v e d D ø ren til d e t
in d er ste Væ relse og v e n te d e . D er b le v ik k e v e k sle t
and re Ord end , a t O nkel, da der lød e t B rø l, sa g d e til
sin K o n e , m in M oders S ø ster: »De sk a l ik k e røre S øm
m e n p a a din K jo le , saa læ n g e der er en B lo d sd r a a b e i
m ig !« — »D et v é d je g nok , Isak,« sv a r ed e hu n .
N u h ø rte s B u ld r e t a f de k om m e n d e ; m en strak s
e fte r k u n d e o g sa a hø res, a t der fo reg ik n o g e t u v e n te t:
d e t v a r B y fo g e d e n , der v e d a t k om m e i rød K jo le i
S p id sen for sin e to P o litib e tje n te og u nd er R a a b e t:
»I K o n g e n s N a v n !« a t slaa om sig m ed sin Sp an sk rø rs
sto k s p litte d e h ele Skaren , og saa v a r a lt forbi.«
D e t sk u ld e v a re læ n g e, in d en d e tte J ø d e h a d h e lt
fo r to g sig, og J ø d e rn e h a v d e se lv en F ø le lse a f T v iv l
o g Æ n g ste lse i sig . S k ø n t
Golclschmidt
id e lig t fø lte
sig tiltr u k k e n a f de K r istn e , h v ilk e t hæ n ger n ø je sam
m en m ed h an s K æ rlig h ed til D a nm a rk , v a r o g sa a h an
u sikk er, h v ilk e t g a v sig m a n g e U d sla g und er K am p e n
m e llem den D a n sk e o g J ø d e n i h am . H er sk a l b lo t
m in d e s om h a n s b e røm te T a le p a a S k am lin g sb a n k en
i 1844, som h an dog se lv sen ere k a ld er »sørgelig«.
H a n b e g y n d te : »Jeg er en J ø d e ; h v a d v il je g m e l
lem Jer?« D a der fra F o rsam lin g en lø d e t: »Jo, jo , v e l
k om m en !« fo r tsa tte h a n m ed d en E rk læ rin g , a t h an
som J ø d e sto d der m ed r e tte , fo rd i h an b r a g te d em
O rd et: »Øje for Ø je og T a n d for Tand«, »fordi d e t ik k e
g ik an , som fo r e sk r e v e t sto d fra d en a n d en S id e, a t
v e n d e K in d e n til, naar der b le v sla a e t, m en m an sk u ld e
sla a ig en p a a S lesv ig -IT o lsten ern e, h a a rd t m o d h a a rd t,
o n d t m od o n d t, gøre G ilde for d em , som de v ild e
fo r os!« —