301 / 414
299
d em h an g en T a v le m ed N a v n e n e p a a de R e tte r , m an
k u n d e faa , og O p va rtern e, eller rette r e K a rlen e, g ik
m ed la n g e, h v id e F ork læ d er. E n af d em v a r d en a fd ø d e
P o sth o ld e r
Ole Larsen.
I en lille S tu e til G aard en sad
om A fte n e n S tam gæ stern e, pæ n e B o rg erm æ nd , v ed
deres T o d d y — R om og v a rm t V an d ! — I S tu en til
G aarden sto d en sto r, grøn P a p eg ø je , som ku n d e le
De gamle Kiæcleboder i Helliggæst-Stræde.
o g gø, og som sa g d e : »Far, lu k op!« naar den, v ild e ud
a f B u r e t. V æ rten , J e n s M ad sen , v a r en flittig og stræ b
som M and, som lu k k ed e »K ristian F irtal« paa S la g e t 11
h v e r A fte n . E n af h an s S ønn er v a r d en n a v n k u n d ig e
k om isk e Sk u esp iller
Frederik Madsen,
som d en æ ldre
S læ g t en d n u v il m in d es m ed V em o d .
G aarden har i d et sid ste A a rh u n d red e sp ille t en
frem træ d en d e R o lle i d en d an sk e H a n d e lssta n d s H i
sto rie, id e t d en har h u se t sto re og a n se te F irm a e r som
»Bing og Grøndahh
(der nu har P o r c ellæ n su d sa lg i