346 / 414
344
g ie t lig e til B r a n d en 1728, og se lv e ste
Kingo
skrev
den n ø d v e n d ig e In sk r ip tio n , der, h v is m an ik k e v id ste ,
d e t v a r A lv o r, n em t k u n d e ta g e s for en S tu d e n te r
fo r e n in g sd e v ise . D e n ly d e r :
»Her er den Mordersten, som stak med Dødens Fork
og jog til Graven vor udødelige
Borch;
den lærde Verden fik derved et Hjertemen,
gak, Læser, gak, og græd, om ej du selv est Sten«.
B o rch s K o lle g ium har Æ ren a f a t h a v e h u se t og
u n d e r stø tte t D a nm a rk s b e r øm m e lig ste Søn ,
Ludvig
Holberg,
og d e t paa en T id , da h an u d en d en n e H jæ lp
sik k erlig v a r g a a e t n e d en om og h jem . H er h o ld t han
sin e F o relæ sn in g er, e fter a t h an i O xford h a v d e op
le v e t d e t sto r e V e n d e p u n k t i sit L iv , der g jo rd e ham
fra en »struggler for th e life« t il en m a a lb e v id st V id e n
sk a b sm a n d . Om
Ole Borch
a ld rig h a v d e o p d a g e t
T a a r eg a n g en e og væ r e t g r u n d læ g g en d e i sin V id e n
sk a b , saa le v e r h a n s K o lle g ium . — L a n g t sen ere træ f
fer v i en d n u en K red s, der g iv e r »Borchen« G lans.
D e t v a r e t r ig tig t S tu d e n te r k om m e r s, og L ed eren h eraf
v a r en b red g em y tlig M and , som a ltid g ik m ed H a tte n
fo rso ren t i N a k k e n , og som a ltid h a v d e a a b en S tu e
for sin e V en n er, og de v a r m a n g e. M and en v a r
Peter
Faber,
h an , der sk rev v o r »ub lod ige M arseillaise«, der
som in g en an d en S an g fa n d t de r e tte Ord i r e tte T id .
»D en ta p r e L an d so ld a t« er dog ik k e sk r e v e t paa K o lle
g ie t, m en i N r. 15 lig eo v erfo r. M en h er h ø r te til h an s
K red s F o lk som J .
F. Hagen
( f som L ic. th e o l.), der var
P ro fesso rern e
Adolf Steen
,
Ussing, Oppermann
og
Jo
han Lange,
og i »B orch en s Lyre« find es m a n g e m u n
tre V iser fra den T id ; som P r ø v e p a a A rten k a n v i
h id sæ tte d isse to V ers af V isen om M a tem a tik eren
A d o lf S teen (b l. a. Sm ed em e ste ren s F r em stille r ved
»G enboernes« fø r ste O p førelse):
Adolf Steen i Barndomsalder
holdt kun af Matematik,
det, som Algebra man kalder