67 / 111
S i g t H um t nH a n b å ^ er
i
t$. — 35 mm .
1556, 10. Nov., ad 27. Okt.—23. Dec., P. o. V., 1.1.
R. & h. S.; 1610, 27. Marts, grønt Y. i uf., Hyld. 83, 34;
1648, 27. Juni, P. o. V., Hyld. 106, 26; 1655, 24. Juli, P.
o. V. (Tavle 29 e ), Hyld. 127, 24; 1658, 10. April, P. o.
V., Skånska Kommissionen, Fullmakter 3 (Riksarkivet,
Stockholm).
VISKE HERRED
I. U bestemm elig F igur.1)
[filgiUum (uif?)
• e fjeretf). — ca. 45 mm .
1557, 25. Nov., P. o. Y.
(Tavle
29 d ), 1.1. R. &h. S.;
1560, 28. Aug., P. o. Y.
(Tavle
29
e),
1.1. R. & h. S.
x) I Sk. B. og H. V. er Figuren i II (I er ikke omtalt)
betragtet som „en nedadvendt R ist eller maaske en stili
seret H alm visk“.
I I .
L ignende Figur, led saget foroven af en seks-
oddet Stjerne og B o g sta v e t D med en Tvæ rstav1).
|W | I S S K E H E R R I S I N S E G E L .
— 33 mm .
1584, 16. Marts, P. o. V., Hyld. 50, 27 (Gejstlighe-
x) Fremstillet som almindeligt D i et senere Segl hos
Peringskiold, Lagmån och haradshófdingar, Genealó
gica m. m. 71,pag. 164 (Riksarkivet, S tockholm ).2) Jvfr.
Fjære Herred II, Note 1. Almuen forsegler da kun med
en Række Bomærkesegl.
den)2); 1610, 27. Febr., P. o. V.
(Tavle
29 f ), Hyld. 83,
21.
ØSTERHERRED1)
En Sankt Lauren tius-R ist.
O 3' fancti Iat) |r encii | o(ét) er ^er (ret?).
— 37 mm .
1542, 27. Aug., P. o. V., I. t. R. & h. S.; 1584, 23.
Febr., P. o. V., Hyld. 48, 19; 1610, 26. Marts, P. o. V.,
Hyld. 83, 14; 1636, 3. Okt., P. o. V. (to Breve)2), 1.1. R.
& h. S.; 1648,12. Juni, P. o. V.
(Tavle
29
g ) ,
Hyld. 106,
11; 1655, 23. Juli, P. o. V., Hyld. 127,16; s. A. og D ., ad
12. Aug., P. o. V., K. & I. t. Sk. T., fol. 453; 1657, 9.
Nov., ad 12. Dec., P. o. V., K. & I. t. Sk. T., fol. 112;
1658, 5. April, P. o. V., Skånska Kommissionen, Full
makter 2 (Riksarkivet, Stockholm).
x) Se Indledningen. Jvfr. Kancelliets Brevbøger 1584
— 88, S. 339. 2) paa begge er Seglet paatrykt saaledes, at
R isten er nedadvendt o: med Haandtaget opad.
EFTERSKRIFT
For at undgaa M isforstaaelser bør det m aaske fremhæves, at jeg, naar jeg under Om talen af m ine R eg
ler for Gengivelse af Omskrifter i T ek sten anfører T ilsæ ttelsen af (!) som et U d tryk for, at en v i r k e l i g
F ejl forefindes, for v isse T ilfæ ldes V edkomm ende har ud ta lt m ig noget for rigoristisk. Meningen har været
at v ise, at det forefundne, saaledes anmærkede Led, ofte u tyd elig t i det originale Segl og følgelig paa A f
bildningen, fak tisk er i Overensstemm else med U dgaven s Tekst, og at en i denne af den m indre kynd ige
Læser ellers ev en tu e lt som Trykfejl op fa tte t Form maa skrives paa Gravørens, und tagelsesvis paa lokal
Sprogbrugs R egn ing. Udgiveren kan ikke forven te alm indeligt K endskab til den lejlighed svis forekom
m ende Form H a lm sta uden d, om ingen egen tlig Fejl, dog en Anomali, k endetegnet som saadan ved det
om ta lte (!). Her — og hvad Form en „M ielsta“ a n g a a r— var den kritiske Anmærkning ikke absolu t nød
vend ig. Grændsetilfælde v il altid kunne diskuteres. lø v rig t henvises til Redegørelsen for Brug af Pon -
§on’er, se „Dansk Sigillografi“, Side 211 ff. Undertiden maa besynderlige Stavem aader betragtes som
„Sæ tterfejl“, begaaede af Gravøren.
66