11 / 36
i, hvem der blev den heldige vinder af hovedgevinsten, har man endnu
nogle af de mest begunstigede spilleres navne optegnet.
D et store lod, som vandt 10.000 rigsdaler, ejedes 1761 af en skomager
svend og 1762 af en prokuratorenke. Fra 1764 øgedes hovedgevisten til
15.000 rigsdaler, som samme år blev vundet af en københavnsk isen
kræmmer Lorentzen.
Første oplysning om m indre hæderlig optræden med hensyn til lotteri
gevinster finder man 1769, da nogle personer havde fået kundskab om,
at en skoflikker Philborg i Horsens havde vundet den store gevinst på
15.000 rigsdaler. De opsøgte ham, inden han endnu havde fået under
retning om sit held, og afkøbte ham lodsedlen for 5000 rigsdaler, ved
hvilken transaktion de altså sikrede sig en fortjeneste på 10.000.
Opfostringshuset skulle ifølge allerhøjeste forordning beholde lotteri
privilegiet, indtil ialt 30 lotterier var forløbet. Im idlertid havde Struensee,
der efter at være kommet til Danmark fra sin rejse som Christian VII.s
læge i løbet af et års tid var blevet næsten almægtig, hvad statsstyret
angik, indledt sin gennemgribende reform på alle administrationens fel
ter. Han foranledigede en væsentlig bedring af fattig- og sygevæsenet og
forenklede også, hvad
det
angik med mindst lige så stor hensynsløshed
som dygtighed.
Som et led i de magtcentraliserende reformer fratog han Opfostrings
huset dets lotteriprivilegiums administration, der henlagdes under »det
tyske kammer« til udmærket indtægtskilde for staten. Formelt ophævedes
privilegiet vel ikke, men i praksis var Opfostringshuset sat ud af spillet.
D er blev af lotterifortjenesten afsat en betydelig sum til fattigvæsenet,
hvorunder Opfostringshuset, der hidtil havde været rart uafhængigt af
de bevilligende myndigheder, henlagdes. Herved forringedes dets kår
alvorligt, og det kom til at opleve trange tider.
Samtidig hermed ændredes lotte'riet, så det kom til at bestå af to
afdelinger:
seddellotteriet
og
sølvlotteriet.
I den første afdeling der be
stod af 28.000 lodder, betaltes såvel indskud som gevinster med rigs
banksedler og tegn; i sølvlotteriet, der havde 12.000 numre, skete al
betaling i rede sølvpenge.
I samme år, 1771, som privilegiet til at drive klasselotteriet i praksis
blev frataget Opfostringshuset, oprettedes et
tallotteri.
Den preussiske
bankdirektør G. D. F. Koes, der allerede af den foregående regering
havde fået løfte om en lotteribevilling her i landet, fik dette tilsagn be
kræ ftet i et reskript af 12. januar, hvorved han sikredes privilegium for
seks år. Uden at gå nærmere ind på tallotteriets indretning — det er
iøvrigt den, man i sin enkleste form finder i selskabsspillene — skal det
understreges, at dets hovedforskel fra det oprindelige lotteri her i landet,