8 / 36
oprindelse og skyldes florentinske rigmænd fra senrenæssancens endnu
blomstrende og initiativrige epoke. Fra Italien, som dengang på de fleste
områder var foregangslandet, bredte lotterispillet sig til de øvrige, euro
pæiske stater. Allerede i det 16. århundrede nævnes et klasselotteri i
Holland, hvorfra spillet lærtes af de øvrige germanske og nordiske lande,
der også overtog den hollandske betegnelse for det,
loterij.
I Tyskland
oprettede fristaden Hamburg 1610 det første klasselotteri for at skaffe
penge til et nyt tugthus, men almindelige blev lotterierne i Nordeuropa
dog først i løbet af det 18. og 19. århundrede.
At vise vej til at gøre lotterierne til statsforetagender tilfaldt også
Italien. Genova virkeliggjorde som den første stat denne tanke allerede
1620 ved at oprette et tallotteri. D ette blev i en årrække den gængse
form for lykkespillet, og mange stater tjente store summer derpå. Men
af de uberegneligste moralske grunde, der ofte kan forbløffe inden for
det givne område, fandt man i begyndelsen af det 19- århundrede tal
lotterierne og den af disse skabte spillelidenskab — ikke m indst blandt
almuen — betænkelige, hvorfor denne lotteriform mange steder banlystes.
I Danmark vandt lotterispillet indpas sidst i det 17. århundrede om
end ikke som fast institution, men som i vore dage foreningstombolaer
til gavn for et bestemt formål. Staten greb hurtigt ind, og der udstedtes
den 10. juni 1685 et forbud mod oprettelse af lotteri uden dertil given
bevilling. D en enevældige konge tilstod i hvert enkelt tilfæ lde ansøgende
institutioner eller personer et allernådigst privilegium til afholdelse af et
lotteri, hvis om fang og formål nøje præciseredes. Undertiden fandtes der
for intet fungerende lotteri i landet, undertiden flere samtidige. Årene
viste, at lotterispil og pietisme udmærket kunne gå hånd i hånd.
Regeringen afholdt for første gang selv et lotteri i 1719 til bortspil-
ning af tre sædegårde og en del andet jordegods på Sjælland. Indskud
til lotteriet betaltes i autoriserede pengesedler, idet formålet var, at »en
del af disse sedler indløstes, kasseredes og opbrændtes«. I 1721 afholdtes
lotterier til fordel for digernes udbedring i Slesvig og naturligvis til delvis
dækning af udgifterne til Den store nordiske K rig — den frygtelige pest
havde også tæret på finanskassen. Gevinsterne bestod ved denne lejlighed
af lollandsk jordegods. D er afholdtes i de følgende år en del andre lotte
rier for eksempel til understøttelse af den grønlandske handel 1725 og i
1742 til fordel for tugthuset i Christiania. Således fortsattes til det skel
sættende år 1753.
I dette år reguleredes lykkespillet for Danmarks vedkommende. Den
strenge forordning, som endnu gælder for hasardspil, udstedtes den 6.
oktober i god overensstemmelse med tidens pietistiske vrangvilje mod
adskillige former for adspredelse. Vigtigere er det i denne forbindelse,
5