31 / 36
da også forekommet tilfælde, hvor kollektøren er blevet ikendt bøde for
at have solgt lodsedler under den planmæssige pris. Hensigten har natur
ligvis været at kapre spillere i håb om, at de senere ville fortsætte og
frem tidig forny lodderne til fuld pris.
For tiden er indtægten af en kollektion på 200 lodder 2800 kroner
årlig og ville i hvert fald være en kærkommen støtte til en lille pension
eller beskedne rentepenge, men heller ikke andet. Im idlertid kommer her
til for tiden et dyrtidstillæg på ca. 2200 kroner, så den totale indtægt
med andre ord er blevet ca. 5000 kroner årligt.
Dette dyrtidstillæg koster lotteriet 1,8 million kroner årlig og udredes
af de 10 pct., der skulle tilfalde staten, hvorved summen reduceres fra
3,3 til 1,5 m illion kroner. Denne sum bliver derfor det reelle, årlige
overskud fra spillet.
Kollektørerne får ingen godtgørelse fra lotteriet til kontorhold, lys,
ekstra varme, eventuelt telefon og lignende. Man regner med, at de ind
retter kollektionen i deres private lejlighed, hvilket ofte kan pådrage dem
en forhøjelse af huslejen eller betaling for ekstra trappevask og sligt.
Ydermere skal den vedkommende tegne kautionsforsikring og forsikrin
ger mod tyveri, ran og røveri for de værdier og penge tilhørende klasse
lotteriet, som opbevares hos kollektøren. D er ydes ikke hjæ lp fra klasse
lotteriet til betaling af vikar i tilfæ lde af kollektørens sygdom. Al assi
stance må betales af kollektøren selv. Nogen guldgrube er tildelingen af
en kollektion altså ikke.
N år en vordende kollektør får meddelelse om, at der bliver tilstået den
pågældende en kollektion, gøres tildelingen afhængig af, at vedkom
mende efter en angivet tidsfrist skal kunne bestå en slags eksamen, der
godtgør, at ansøgeren virkelig er i stand til at klare de opgaver, der er
forbundne med drift af kollektionen. Denne eksamen er slet ikke let. I
det hele taget kan man sige, at den om fattende viden og især kendskabet
til en kollektørs specielle regnskabsmæssige hverv faktisk kræver et ikke
ringe studium.
Da salg af lodsedlerne udelukkende sker fra kollektionerne, kan der
vel være grund til her at komme lidt ind på sedlernes fordeling. I dette
jubilæumsår er kollektørernes antal 805, hvoraf halvdelen findes i
hovedstaden og halvdelen spredt over det øvrige land. Som før nævnt
består lotteriet af 159-000 lodder, altså ca. 200 til hver kollektion. Disse
lodder er im idlertid fordelt på et langt større antal sedler, nemlig for
tiden: 13,000 hele sedler, 53.100 halve, 362.000 kvarte og 231.600 otten
dedels lodder, ialt 669.700 sedler.
Set fra et andet synspunkt deles samtlige lodder i de
ordinære
og de
gennemgående.
Ved ordinære lodder forstår man dem, der fornyes fra
28