149 / 193
Byen, der slogfr a sig
met messingskilt hængende over brystet med påskriften: Feldgendar-
merie.
Opholdsstuen på kasernen var fælles, og det var en stiltiende aftale, at
nazismen eller krigen ikke blev diskuteret, men ellers var ordet frit.
Gendarmerne var ikke SS-folk eller soldater fra den tyske værnemagt,
men alle forhenværende politimænd, der før krigen havde dirigeret tra
fik og patruljeret i gaderne. De kom fortrinsvis fra de nordtyske byer -
Hamburg og Bremen - og der var ingen unge hedsporer imellem dem,
men satte og besindige mænd i alderen fra ca. 30 til ca. 50 år.
De var faguddannede politimænd, hvis opgave både i freds- og i krigs
tid var at opretholde ro og orden, og dette sad dem i blodet. Desuden
hørte de til det verdensomspændende broderskab - politiet - der ken
der til alle de fælles opgaver som ethvert lands politi daglig er ude for, så
der, trods mentale og geografiske forskelle var en følelse af at være kolle
ger. Den samme følelse, der er mellem læger, videnskabsfolk og andre
faggrupper, der er til fælles møder ude i verden.
Ved udrykninger var begge politiparter enige om at ordne sagerne i
mindelighed uden for mange rapportskriverier eller anholdelser, blot
sørge for, at episoderne ikke udviklede sig til indgriben fra værnemag
tens eller Gestapos side.
Blot på ét punkt var gendarmerne ubøjelige med hensyn til smidig
hed under arbejdet: hvis tyske officerer eller folk fra Gestapo eller Si
cherheitsdienst var indblandet i årsagen til udrykningen, blev der skre
vet rapport og foretaget anholdelser og indbringelser til kasernen. Som
en af gendarmerne i al fortrolighed betroede fortælleren: »Vi skal opret
holde ro og orden og bruge vor sunde fornuft, men vi ønsker ingen kla
ger fra værnemagten eller Gestapo med antydninger om, at vi er for
blødsødne over for danske borgere, for så risikerer vi at blive sendt til
den russiske front, og
det
ønsker vi ikke - det må I forstå«.
På grund af det fornuftige samarbejde blev langt den største del af af
gørelserne på gerningsstederne bestemt af de danske politimænd i
gruppen til københavnernes fordel.
Andre fordele ved det blandede kommando var, at de danske politi
mænd fik navnene på alle de danske i tysk tjeneste, som var involveret
ved optøjerne, skudepisoderne, røverier mv. Navne, der hver dag blev af
leveret til dansk politis ledelse.
Blev der foretaget uundgåelige anholdelser af danske statsborgere,
var det også en fordel, at navnene på disse blev påført den daglige indbe
1 47