146 / 193
sterne regnede med en jul i fredens tegn, pessimisterne mente, at der
nok gik et år, før tyskerne var slået, og pessimisterne fik desværre ret.
På grund af den stadig kraftigere modstand mod besættelsestropper
ne besluttede tyskerne efter ordre fra Hitler, at den danske modstands
bevægelse skulle knuses med alle midler. Dræbtes en tysk statsborger,
skulle der »cleares«, dvs. fem danske skulle myrdes for hver tysk. Det
samme skulle gøre sig gældende, når det drejede sig om sabotage på fa
brikker og bygninger. Gengældelsessprængninger skulle iværksættes
omgående, og denne terror blev allerede påbegyndt fra nytåret 1944,
hvor et af de første clearingmord var nedskydningen af den danske dig
terpræst Kaj Munk.
De tyske gengældelsessprængninger blev af danskerne kaldt schal
burgtage, modsat sabotage.
Men hvorfra kom ordet schalburgtage?
For at bekæmpe den stigende sabotage oprettedes et korps af lands
forrædere - overløbere, opportunister og kriminelle - der blev indkvar
teret i den store frimurerbygning på Blegdamsvej, som tyskerne havde
beslaglagt. Korpset, der blev oprettet i foråret 1943 og hvis chef var K. B.
Martinsen, var opkaldt efter en kaptajn i den kongelige livgarde C. F.
Schalburg, der i tysk tjeneste var faldet på den russiske front. Korpset var
frygtet og hadet og var en alvorlig trussel mod den illegale modstands
bevægelse og mod den danske befolkning i det hele taget.
Clearingmord og schalburgtager var nu daglige foreteelser og blev
gengældt af danskerne. Efterhånden voksede en hadefuld og forbitret
stemning op overalt i Danmark mod besættelsesmagten og dens leje
svende.Terroren fik danskerne til at samarbejde mod deres fælles fjende
og trods opfordringer fra politikerne med officiel fordømmelse af sabo
tagen og schalburgtagen blev sammenholdet ikke sprængt, men tvært
imod styrket.
Torsdag den 22. juni sprængte og ødelagde sabotørerne Riffelsyndika
tet i Frihavnen og stjal en del våben, og dagen efter meddeltes i pressen
og over radioen, at dødsdommene over otte sabotører var fuldbyrdet.
En tysk terrorgruppe brød om natten til den 24. juni ind i Tivoli og
sprængte og ødelagde koncertsalen og flere af forlystelsesstederne, og
senere restaurant Langeliniepavillonen.
Tyskerne vidste nok, hvordan de kunne straffe københavnerne ved at
ødelægge deres elskede gamle have, men københavnerne viste sig at
være i besiddelse af en ganske særlig galgenhumor, for langt fra at blive
Pedro G auguin
144