142 / 193
ne om overgangsministeriet kunne Stauning meddele den socialdemo
kratiske rigsdagsgruppe, at han havde sikret sigJens Jensen som den ene
af de to socialdemokrater, der skulle indgå i ministeriet Friis. Den en
stemmige accept afJens Jensen understregede den respekt, der stod om
ham som parlamentariker.
Under påskekrisen havde Jens Jensen ved siden af Stauning indtaget
en central plads, både som den tunge dreng i det københavnske bystyre
og som den, der havde givet fagbevægelsen sin udformning og image.
Med sine 40 år som aktiv i arbejderbevægelsen var han en af de mest er
farne ledere. Der er næppe tvivl om, at Jens Jensens tilslutning til gene
ralstrejke, hvis ingen anden mulighed stod åben, vejede tungt. Samtidig
viste den et glimt af ufordærvet klasseinstinkt, selv efter 20 års parla
mentarisk virke.
På hans hidtidige officielle løbebane betegnede hvervet som socialmini
ster et højdepunkt, omend det blev kortvarigt. Efter en måneds forløb
var Jens Jensen tilbage som finansborgmester i København, en post han
foretrak frem for et ministerembede.
Oven på påskekrisen og 8-timers dagens gennemførelse blev 1. maj
1920 en tam affære, hverken fællesorganisationen eller oppositionen ar
rangerede optog gennem gaderne.
Mente arbejderbevægelsen at have nået målet i 1920, eller var mål og
midler blevet forvekslet undervejs? Var man i de forløbne 30 år faldet i
den grøft Jens Jensen advarede imod, da han i 1890 slog fast, »at indførel
sen af en 8-timers arbejdsdag ikke i egentlig forstand er en socialistisk
reform. Den vil nemlig ikke indskrænke den fri konkurrence eller af
skaffe privatejendommen til produktionsmidlerne, der må betragtes
som Socialdemokratiets hovedfordring«.26
HENVISNINGER OG NOTER
1. Henrik Cavling, Efter redaktionens
slutning, Khb. 1928, s. 38-42.
2. Fagtidende formalere nr. 8, aug. 1886,
s. 32.
3. 1.maj-arkiv, ABA.
4. Social-Demokraten 3. maj 1890.
5. Samme 4. maj 1890.
6. Forhandlingsprotokol for Fællesorga
Søren Federspiel
nisationen i Esbjerg 27. april 1890, By
historisk Arkiv i Esbjerg.
7. Arbejderen 4. maj 1891. Arbejderen
var organ for Det revolutionære socia
listiske Arbejderparti.
8. Protokol over forhandlingerne ved
den 3. skandinaviske arbejderkongres
14.-17. august 1891, s. 11, ABA.
140