Previous Page  163 / 193 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 163 / 193 Next Page
Page Background

Byen, der slog fr a sig

re steder i kredsen. Indtil nu havde kredsen i dag haft 25 dræbte eller

hårdt sårede. Stationens udrykningsvogn blev for kort tid siden beskudt

på Amagerbrogade. Flere skud gået igennem karosseriet. En politibe­

tjent har fået et strejfskud i kinden. En flyvemaskine er fløjet over og

langs med Amagerbrogade og har beskudt folk med maskingeværer.

Kl. 12.35:

Meddelte det blandede kommando, at der nu er ro på Fin-

seninstituttet. Årsagen til at Schalburgfolkene besatte instituttet var, at

en gangpige, der gik med en Schalburgmand, var blevet generet af de øv­

rige gangpiger. Schalburgmanden havde i den anledning indfundet sig

på instituttet, hvor han truede med pistol. Det lykkedes imidlertid at få

ham ud, men han tilkaldte en deling fra Schalburgkorpsets kaserne (Fri­

murerlogen), der besatte instituttet. Forholdet er nu bragt i orden, idet

gangpigen, der gik med Schalburgmanden, og den pige, der havde gene­

ret hende mest, var smidt ud. Delingen havde derefter forladt instituttet.

Kl. 13.45

:Meddelte hospitalstjenesten, at der siden i nat kl. 00.00 til de

københavnske hospitaler var indbragt 4 døde og 56 sårede.

Kl. 14.12:

Politiet på Nørrebro har meddelt, at der for kort tid siden var

indgået meddelelse til stationen, at en civil mand gik og skød på Frede-

rikssundsvej. Stationens udrykningsvogn med en overbetjent og 6

mand blev sendt til stedet, hvor de anholdt manden. Umiddelbart efter

kom 2 vogne med tyske soldater. Disse anholdt overbetjenten og perso­

nalet og beordrede dem til at køre mellem de 2 tyske vogne mod byen.

Kl. 1

4.57: Meddelte politiet fra Nørrebro, at der havde været 2 tyske of­

ficerer på stationen. De var nu taget til Dagmarhus for at udvirke frigivel­

se af politiets vogn og personale.

Da Frihedsrådets medlemmer ikke alle var i København og således ikke

samlet kunne tage stilling til den faretruende situation for københav­

nerne, blev de få, der var i København enige om på eget ansvar at sende

et ultimatum til tyskerne, hvori det meddeltes, at strejken ville ophøre,

hvis udgangsforbudet blev ophævet og Schalburgkorpset fjernet. Samti­

dig udsendtes og uddeltes løbesedler om, at formålet med strejken var

det der var nævnt i ultimatumet til tyskerne.

Hos myndighederne var der en febril aktivitet for at få standset strej­

ken og for at få tyskerne til at forstå, at de måtte ophæve udgangsforbu­

det og fjerne Schalburgkorpset og sætte værkerne i gang. Man enedes

om at udsende et opråb til borgerne om søndagen.

161