De danske myndigheder samt lederne fra de fleste råd og arbejdsgiver
foreningen og forretningsudvalget for de samvirkende fagforbund
holdt møder om hele situationen og udsendte et opråb underskrevet af
Københavns overborgmester, og de øvrige ledere ved forhandlingerne.
Efter aftale med de tyske myndigheder blev dette opråb uddelt og op-
klæbet af politiet, i øvrigt mange steder under beskydning af tyskere og
landsforrædergrupper.
Ordlyden af opråbet var:
I forståelse med cheferne for centraladministrationen og repræsen
tanter for de samarbejdende politiske partier ønsker vi undertegnede
repræsentanter for hovedstadskommunerne samt danske arbejds- og
erhvervsorganisationer at rette følgende henvendelse til befolkningen i
anledning af den situation, som er opstået som følge af den sidste tids
begivenheder.
Arbejdsnedlæggelsen i København har bragt hovedstadens befolk
ning i en fortvivlet situation. Konsekvenserne af en fortsat strejkebevæ
gelse er uoverskuelige.
Tilførslerne af levnedsmidler og andre livsfornødenheder til hoved
staden svigter allerede og vil i løbet afkorteste tid gå helt i stå. Faren for
et indgreb med virkninger af uoprettelig karakter er overhængende.
Genoprettelse af byens normale liv er en nødvendig forudsætning for at
truende ulykker skal kunne undgås.
Alle og enhver opfordres indtrængende til straks at genoptage deres
daglige gerning.
Kl. 13.40:
Blev det oplyst, at der af værnemagten blev skudt på en mæl
kekø uden for Bispebjerg hospital.
Kl. 15.15:
Meddelte hospitalstjenesten, at der fra døgnets begyndelse
til københavnske hospitaler var indbragt 15 sårede, hvoraf 3 døde.
Kl. 17.00:B\ev
der fra værnemagten meddelt, at der kl. 19.30 ville kom
me en udsendelse over radioen. Man anmodede om, at dette måtte blive
meddelt offentligheden.
Kl. 17.55:
Oplystes det, at der blev skudt hensynsløst på befolkningen
fra Schalburgfolkenes side på Fælledvej og Nørrebrogade, da politiets
højttalervogn kørte forbi, uanset hvor mange eller hvor få mennesker,
der var samlet. Reservebetjent 3240 Andersen blev såret og kørt til Rigs
hospitalet.
Pedro G auguin
166




