![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0171.jpg)
Byen, der slog fr a sig
råbte hurra. 2 Schalburgfolk stillede sig op ved remisen med maskinpi
stol, hvilket resulterede i, at sporvognen kørte tilbage til remisen.
Kl. 08.15:
Meddeltes det fra Amager, at alle vogne nu kørte fra Sundby
remise.
Kl. 08.25:
Meddeltes, at Schalburgfolk ved Sundby remise har beskudt
dansk politi og sporvognspersonale, hvorefter al sporvognskørsel igen
blev indstillet.
Kl. 08.05:
Østerbro politi oplyser fra Svanemølleremisen, at sporvejs
kørslen er indstillet efter ordre fra borgmesteren, idet der skydes på
sporvognene.
Kl. 09.30:
1tiden kl. 07.45 til kl. 08.30 har sporvejsdirektøren været til
stede på politigården, hvor han har fulgt meldingerne om sporvejskør
slen. Direktøren vil påny forsøge at få kørslen i gang.
Mandag d. 3. juli 1944 fra kl. 10.00 til kl. 10.00
Kl. 11.50:
Blev telefoncentralerne sat under bevogtning og remiserne i
Storkøbenhavn blev besat med hver en politigruppe. Endvidere er poli
tikredsene instrueret om, at sporvognstogene nu søges genindsat med 2
politimænd på hvert sporvognstog til beskyttelse af personalet og pas
sagererne med ordre til at anholde ethvert angreb. Stationerne har fået
ordre til at sætte alt disponibelt mandskab ud på sporvejslinierne til sik
ring af sporvejstrafikken.
Kl. 14.10:
Kørte en rutebil med 10 vagtmænd fra kaptajn Sommers
korps fra Dannebrogsgade mod Sdr. Boulevard med geværer pegende
ud af vinduerne. Sporvognene kører uregelmæssige, men uden hin
dringer.
Den tyske værnemagt havde i begyndelsen af 1944 oprettet sabotage
korps til beskyttelse af fabrikker, der arbejdede for værnemagten. For at
spare på tyske soldater blev nazister i de besatte lande og hjemvendte
SS-frivillige indrulleret i disse korps.
I København blev et af disse korps ledet af en dansk kaptajn Sommer,
og disse Sommerfolk blev under folkestrejken lige så forhadte som
Schalburgfolkene, idet de var mindst ligeså brutale og skydegale.
I løbet af dagen blev der holdt flere møder mellem de danske myndig
heder og tyskerne, og også medlemmer af Frihedsrådet holdt hemmeli
ge møder med danske politikere. Underhånden havde dr. Best givet ind
rømmelser som f.eks. at Schalburgfolkene ville blive interneret, og at de
169