175 / 193
Byen, der slogfra sig
Kl. 05.50:
Den tyske værnemagt opholder sig på hjørnet af Istedgade
og Enghaveplads. Det ser ud som regelmæssig patruljering.
Kl. 06.30:
Politiet på Vesterbro meddeler, at de tyske patruljer nu er
trukket tilbage til deres kvarterer. Normal sporvognstrafik, mange men
nesker med sporvognene.
Kl. 07.15:
Situationsmelding fra samtlige politikredse :Alt roligt i kred
sene.
Frihedsrådet havde, samtidig med, at det opfordrede københavnerne til
at genoptage arbejdet og afslutte strejken, sendt en henvendelse til Sve
rige med en fordømmelse af Schalburgkorpsets overgreb og sidst i hen
vendelsen anførte man:
»Et våbenløst folk har med alle de midler, der står til rådighed, nu sat
sig til modværge. Vi opfordrer Sverige, hvis stilling i dag er stærkere end
nogensinde, til at lægge diplomatisk pres på Tyskland for at få dette for
ræderikorps ophævet eller fjernet. Hjælp i gerninger er tusinde gange
mere værd end ord«.
Folkestrejken kostede over 200 københavnere livet, men gav byens
borgere fornyet styrke og skabte et sammenhold, det havde knebet med
de to første år af besættelsen. Overalt i Danmark vakte modstanden un
der folkestrejken respekt, men folkestrejken var også medvirkende til at
omverdenen - og de allierede - fik en bedre forståelse for forholdene i
Danmark og den danske modstandskamp mod den tyske krigsmaskine.
Englænderne og amerikanerne udsendte i juli 1944 erklæringer, hvor
den danske modstandskamp anerkendtes som et værdifuldt bidrag til
den allierede sag og til den fælles kamp mod nazismen.
KILDER
Politiets døgnrapporter 29. juni-4. juli
1944, Landsarkivet for Sjælland mm. I
»Daglige beretninger om begivenheder
under den tyske besættelse 1944-45«, ud
givet 1946 af Københavns kommune, er
offentliggjort lignende rapporter under
betegnelsen »politidirektørens beret
ninger«, men heri mangler rapporter fra
29. juni til 4. juli.
Besættelsen 1940-45, Politikens forlag
1980-81.
Åge Friis: Danmark under verdenskrig og
besættelse, bd. 2, Normanns forlag, Oden
se 1947.
173